Indtil videre har Fiat leveret 15 af den brændstoføkonomiske Fiat Punto Van til JUST EAT.

Sultne kunder forventer hurtig levering, når de bestiller take away på internettet. Det ved de hos JUST EAT, som bla. har allieret sig med Fiats varebil Fiat Punto Van.

Fiat Punto Van er den oplagte varebil for en virksomhed som JUST EAT, der tilbringer meget tid på vejene. Den fabriksbyggede Fiat Punto Van er udstyret med den nyeste generation af Fiats Blue&Me® og TomTom® navigationssystem, der gør det nemt for udbringerne at komme sikkert og hurtigt frem til kunderne.

Bil med køreglæde
“Hos Fiat er vi glade for at være med til at bringe høj komfort og køreglæde ind i JUST EAT-medarbejdernes hverdag,” siger Pierre Martin Bos, Country Manager for Fiat Professional i Danmark.

JUST EAT har afprøvet flere forskellige bilmærker, og deres chauffører foretrækker at køre i Fiat.

“Vores forretning lever i nu’et, og det er utrolig vigtigt for os at have pålidelige biler. Derfor stiller vi høje krav til de biler, vi kører i,” siger Mads Eriksen, der er direktør for JUST EAT.

Lav ejerafgift
Fiat Punto Van er økonomisk attraktiv, da ejerafgiften pr. halvår blot er 370 kroner og dermed blandt markedets laveste. Punto Van er også en del af eliten inden for brændstoføkonomiske biler, da den kører helt op til 28 kilometer på en liter brændstof.

Det er muligt at købe en 85 hk Eco diesel til attraktive 79.999 kr. ekskl. moms, og hvis der er behov for en lidt mere temperamentsfuld varebil, er Punto Van TwinAir til 86.393 kr. ekskl. moms et alternativ.

”Punto Van har et stort varerum med masser af plads, så den er ideel for mindre erhvervsvirksomheder,” siger Pierre Martin Bos.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk