Der var ingen spor efter den nye Volvo FM 500 lastbil, eller af lasten på 12 paller træpiller, da vognmand Per Sørensen ved Aalborg mødte på arbejde i sin forretning Sørensen Transport & Handel.

Gerningsmænd havde brudt porten op og kørt en tyk jernkæde ned på vej ud. Men vognmanden kom i tanker om, at den nye lastbil havde Volvos flådestyringssystem  Dynafleet  med indbygget GPS-sender.

Han fik hurtigt fat i det lokale Volvo Truck Center i Aalborg for at spørge, om de kunne spore bilen.
 
Godt nok havde vognmanden ikke tilkøbt den del af Dynafleet-pakken, hvor der var GPS i – men i truck-centret  bar man over med den uheldige vognmand og fik den særlige service åbnet. Det ville nok også være ærgerligt at miste en lastbil på værkstedet.

Så 17 minutter efter Peter Sørensens ubehagelige opdagelse, kunne kan få at vide, hvor bilen var  – i Rold skov, såmænd kun seks kilometer fra den plads, hvor den blev stjålet.

Politiet tog affære og tog ud til bilen – og efter at have kontrolleret den for fingeraftryk, blev bilen leveret tilbage til ejeren.

Tyvene havde stjålet nøglerne til vognen om morgenen, så bilen tog ikke skade af tyveriet  – og på grund af den hurtige sporing, nåede vognmanden også at levere træpillerne til kunden – til tiden.

Per Sørensen var meget taknemmelig for den hurtige hjælp, han fik fra politiet – og Volvo Truck Center. Han overvejer nu stærkt at få tilkøbt den pakke med tjenesten ”Positioner” til begge firmaets lastvogne, så han fremover er rustet til lignende situationer.

Leave A Reply