Grøn teknologi koster mange penge – og det er i første række kommuner og offentlige myndigheder, der har den økonomiske mulighed for at investere i de – selvom der ikke betales skat) – de dyre biler med el-teknologi og brint-teknologi.

København har været i førersædet i mange år – og var først både med el og brint. Det hænger bl.a. sammen med at kommunen vil være CO2-neutral i 2025.

Nu følger byerne Vejle og Aalborg med – og investerer i brintbiler. For her mener man, at brint vil være en af fremtidens vigtigste energikilder til biler.

København kom først
Det er de fleste eksperter og bilfabrikanter enige i. Brint er et plus for klimaet uden at gå på kompromis med konventionel mobilitet og komfort. Københavns Kommune kører allerede i Hyundai ix35 – verdens første serieproducerede brintbil. Nu kommer Vejle og Aalborg også med på vognen.

”Der bliver stillet stadig større krav til bilers bæredygtige formåen – både af privatpersoner og landets kommuner. Det er ikke længere nok, at køre længere på literen. Behovet for at tænke i alternativer til fossile brændstoffer har måske aldrig været større,” fortæller pressechef for Hyundai Danmark, Annegrethe Skovby.

Hyundai satser på brint
I modsætning til andre i branchen har Hyundai udelukkende fokuseret på brint-teknologi. Det foreløbige resultat er den brint-drevne Hyundai ix35, der kom på markedet sidste år, og som er den første serieproducerede brintbil nogensinde.

Den sydkoreanske bilfabrikant er overbevist om, at brint er vejen frem, og ser man på de lanceringer, som konkurrerende mærker kommer med i løbet af 2015, kan man være fristet til at sige, at Hyundai har haft en god pointe fra starten.

I Vejle Kommune, hvor man arbejder hårdt på at gøre transporten mere bæredygtig, har man netop valgt tre brintdrevne Hyundai ix35 til daglig drift. Dels fordi de har større rækkevidde end de fleste elbiler. De kan køre op til 594 km. på en tankfuld brint – dels fordi det kun tager tre-fem minutter at fylde tanken op  – ligesom i en normal benzin- eller dieselbil.

Begynder med tre biler
”Vi ønsker at understøtte den grønne omstilling, og derfor indfører vi nu tre brintbiler i den daglige drift, som vi kan inspireres af. På sigt kræver en omstilling til grøn energi for hele transporten i den offentlige sektor dog et langt sejt træk, men lidt har også ret,” siger Boris Schønfeldt, siger klimakoordinator i Vejle Kommune.

I Aalborg Kommune går man ligeså ambitiøst til værks med nye, vedvarende energi- og transportløsninger. Her er valget også faldet på den brint-drevne Hyundai ix35.

Hos Hyundai glæder man sig over udviklingen. I den brintdrevne Hyundai ix35, der allerede har vundet de internationale priser FuturAuto og Fleets Technology Award, har man med brintudgaven af ix35 et alternativ til den konventionelle bil.

Udvides til ni biler
Sideløbende med det øgede fokus på bæredygtige transportløsninger, bliver der arbejdet på at udbygge infrastruktur af brintstationer fra de nuværende tre til i alt ni.

”I dag findes der stationer i Holstebro, Vejle og Sydhavnen i København, og planen er, at der i løbet af 2015 skal etableres brinstationer i Aarhus, Aalborg, Herning, Odense, Esbjerg og det centrale København. Der er flere aftaler på plads om levering af Hyundai ix35 brintbiler til næste år. Og med de gode erfaringer, vi har fra Københavns Kommune, og den udbygning af brintstationer, der er planlagt, er jeg overbevist om, at vi kun lige har set toppen af isbjerget,” siger Annegrethe Skovby.

 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk