Chips og konflikter gør det ikke let at skaffe biler – og nedgangen i salget af biler i Danmark har været udtalt i det forgangne år. Bl.a. hos den danske bilimportør K.W. Bruun.

Er man som kunde ydermere efter en elektrisk varebil fra Peugeot, Citroën eller Opel herhjemme – så er ventetiden på tre- til seks måneder.

Det fortalte pressechef Hanne Langsig Sørensen fra K.W Bruun koncernen, der står for importen af Stellantis bilmærkerne, ved et møde forleden.

Peugeot Complete

Men for at holde på kunderne lancerer man i foråret i år blandt noget helt nyt herhjemme – Peugeot Complete – som er en prisgaranti, så man ved køb af en bil (med 20 pct. udbetaling) også kender brugtprisen fem år efter med max. 125.000 km. på tælleren.

I den periode er al service gratis – og vælger man at sælge bilen inden da – så skulle den modtagne service altså være gratis samtidig med, at man måske kan opnå en bedre pris for bilen, hvis man sælger den selv inden da. Prisgarantien følger dog ikke med til en eventuel ny ejer.

Electric Akademy

Samtidig har importøren i slutningen af 2021 startet op med ”Electric Academy” for at opnå markedets bedste elbils-uddannelse – især så forhandlerne er klædt på til den elektriske omstilling. Første hold er færdige til sommer.

Færre forhandlere vil på sigt også sælge flere mærker. Men der vil være udtalt suppert fra importøren – omtalt som Stargate. Og man vil ikke kræve store forkromede forretninger, som tidligere har været kendt.

CO2 neutral i 2038

Dermed følger man koncernledelsen, der har fokus på el. Stellantis, der er et år, er officielt et hollandsk selskab, men topchef Carlos Tavares bor i Paris.

Stellantis har som mål af blive CO2 neutral i 2038 – men allerede i 20300 skal alle koncernens køretøjer være elektrificerede.

Fiat på vej til K.W Bruun

Foreløbig har K.W. Bruun Peugeot, Citroën og Opel i Stellantis-folden – men man håber af få Fiat med snart. Det er op til konkurrencemyndighederne.

Desuden har man Mitsubishi, der ellers hører til Stellantis’ værste konkurrent – Renault-Nissan-Mitsubishi Alliancen.

Største el-varebils sælger

Stellantis vil senest i 2024 lancere STLA Brain – en “fire i én” elbils platforme med rækkevidder mellem 500- og 800 km. Alle opdateringer vil ske over skyen (Over the Air). Og både bag- og forhjulstræk samt firehjulstræk.

Alle mærker i Stellantis gruppen er i øvrigt rigtig store på varebiler – også elvarebiler, hvor bestseller herhjemme lige nu er Citroën ë-Jumpy.

Stop for pick-up

Men i Mitsubishi går det modsat. Uden nogen form for information har japanerne lukket og slukket for salget i Europa af L200 pick-up, der ellers blev lanceret med pomp og pragt lige før Corona krisen ramte os. Trist, for det var en pick-up, der gav valuta for pengene.

Nu er der én model – Eclipse Cross, som snart suppleres af en ASX, der bliver en teknisk pendant til Renault Captur – med samme platform. Senere kommer endnu en Mitsubishi på basis af Renault Clio – og for begges vedkommende elektrificerede.

Den danske fremtid

Stellantis har 14 bilmærker, der skal dele fire platforme i fremtiden – alle elektrificerede. De syv kommer under K.W. Bruun/Interdan paraplyen.

Det er de billige (Fiat og Citroën), familiemærkerne (Opel og Peugeot) og luksusmærkerne og sportsmærkerne (Alfa Romeo og DS).

Dertil kommer, som det kaldes, nichemærker Jeep. Mærkerne Dodge og Ram fås kun via andre importører/agenter. Modsat i f.eks. Italien, hvor det er Stellantis, der står bag.

Ny Opel Movano klar

Bortset fra Jeep, Alfa og DS er der fabriksbyggede varebiler i alle grupperne – men Jeep-modeller sælges også som ombyggede personbiler.

Netop nu er den nye Opel Movano ved at indfinde sig herhjemme – nu i designlighed med Fiat Ducato, Peugeot Boxer og Citroën Jumper – og Opel Combo-e er også kommer hertil.

AMI som Van

Den spøjse el-basisbil Citroën ë-Ami kommer senere i varebilsudgave – men foreløbig er den i gang i Frankrig som Last Mile transportkøretøj.

På vej er busudgaverne af ë-Berlingo. e-Rifter og Zafira-e (fås som Van’s – altså med ruder).

Ikke brint endnu

Brintudgaver af Stellantis varebilerne lader dog vente på sig. Udviklingen foregår med Opel-ingeniører som tovholdere. De har erfaring fra årtusindeskiftet.

En ny Fiat Talento på basis af Peugeot Expert er også på vej. E-Ducato er lige lanceret.

Nye modeller på vej i år

Ser man på personbilerne, der ventes inden længe – og hvor de fleste kan bygges om til Van’s – er ny 308, Opel Astra, DS4 og DS7 – og DS9. Dertil Citroën C5X og facelifted C5 Aircross. Alle som el eller plug in hybrid.

En ny varmepumpe har fundet vej i de små elbiler – så som Peugeot e-2008 – som betyder seks pct. længere rækkevidde.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk