Transport- og speditionsfirmaet HCS A/S i Glostrup har som led i en større handel netop fået leveret fire nye MAN TGX-lastbiler.

Virksomheden har meget fokus på sikkerhed, hvorfor der er monteret overfaldsalarm og alkohollås i alle bilerne. Bilerne er ligeledes leveret med esc/ESP (elektronisk stabilitets program).

Alle bilerne er af typen MAN EfficientLine, hvor hele køretøjet er optimeret til at kunne reducere brændstofforbruget.

MAN ServiceCar
Bilerne er tillige med MAN ServiceCare, hvor MAN proaktivt monitorerer alle køretøjernes driftsstand, samt indkalder det enkelte køretøj til service eller vedligehold i god tid.

De fire biler er fordelt på 2-akslede MAN TGX 18.480 4×2 BLS og  3-akslede MAN TGX 26.480 6×2-2 BLS.

Bilerne er udstyret med 480 Hk motorer med 2.300 Nm, samt 12 trins AS-Tronic gearkasse med retarder, XLX førerhus, luksus komfortsæder, integreret blue-tooth med rat-styring, klimaanlæg, fyr, køleskab, fjernbetjent centrallås, funktion til automatisk kontrol af udvendig lys, vejeanlæg til trækker og anhænger, omformer til 220V i kabinen samt GPS.

Forskydelig skammel
Bilerne er tillige opbygget med forskydelig skammel, stor brændstoftank på 630 liter og aluminium dørkplade.

Firmaet er grundlagt i 1941 som H. C. Svendsen A/S.

Jakob Hansen, MAN Truck & Bus i Greve har stået for salg og levering.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk