Mens vi venter på en helt ny generation af den elektriske Mercedes-Benz eSprinter kaldet “van.ea” – der er spået klar i 2025 – har fabrikken valgt at opdatere den nuværende udgave.

Denne udgave skulle formentlig være klar herhjemme i begyndelsen af 2024. Bilen er netop blevet præsenteret for den tyske fagpresse.

Synkron el-motor på bagakslen

I stil med Ford E-Transit får den forbedrede eSprinter en batteripakke med op til tre serier samt en synkron elmotor på bagakslen.

Den nuværende eSprinter kører med asynkron-motor fra ZF, der havde begrænset rækkevidde med 35- og 47 kWh batterikapacitet. Nu leverer producenten tre batteristørrelser til 56, 81 og endda 113 kWh.

Fra 295- til 400 Nm

Kraften til eSprinter kommer fra en ny synkronmotor med enten 100 kW eller 150 kW.

Det er et betydeligt skridt op fra 85kW-motoren, der var i den nuværende eSprinter, som også kun producerede 295 Nm drejningsmoment sammenlignet med 400 Nm for den nye motor.

Motoren siges kun at veje 130 kg, hvilket sammen med de nye, lettere batterier hjælper eSprinter med at opnå en maksimal nyttelast på op mod 1.775 kg.

Fra 28- til 42 minutter

Opladningshastighederne er steget fra den tidligere eSprinters maksimum på 80 kW til 115 kW.

Mercedes-Benz eSprinter har både AC- og DC-opladnings-funktioner med en 10- til 80 pct. genopladning, der siges at tage kun 28 minutter for det mindre 56kWh batteri og 42 minutter for den største 113kWh batteripakke.

400 km rækkevidde i snit

Sammen med den forbedrede effektivitet skal dette sikre intervaller på 170 til over 400 kilometer (WLTP). I bykørsel skulle WLTP-forbruget være 500 kilometer.

Den ny-producerede teknik sikrer denne længere rækkevidde – men også lavere CO2 udslip. De første udgaver produceres og sælges først i USA – og derefter i Europa.

Modellen, der allerede kommer i 2025, får en ren elektrisk platform.

Battericeller fra Kina

Batteriets celleteknologi, som stadig kommer fra den kinesiske batterigigant CATL, omdannes fra lithium-ion til litiumjernfosfat (LFP).

En anden innovation: Batteriets celleteknologi, som stadig kommer fra den kinesiske batterigigant CATL, omdannes fra litium-ion til litiumjernfosfat (LFP).

Det gør batteriet mere holdbart og robust i drift, mindre varmefølsomt eller brandfarligt og dermed mindre behov for køling, er meldingen fra fabrikken ifølge tyske medier.

Otte års garanti

Fabrikken giver også otte års garanti eller 160.000 km på op til 70 pct. kapacitet. Man kan også tilkøbe 300.000 km garanti.

En varmepumpe sikrer, at der trækkes minimalt med strøm fra batteriet til kabineopvarmning.

Energiforsyningen er også beskyttet af en avanceret termisk styring – herunder opvarmning ved kølige temperaturer.

Høj trailervægt og nyttelast

Batteripakkerne er desuden aerodynamisk integreret i undervognen – og designet betyder tillige optimal sikkerhed ved trafikulykker.

Opdateringen i år betyder, at det ikke kun er en 11 kubikmeter kassevogn, der tilbydes elektrisk, men stort set alle kendte versioner – dog ikke den store L4 udgave og modellen med kort akselafstand. Her må man så vælge diesel.

Helt specielt er, at fabrikken tilbyder en trailervægt på 2 tons. Og grundet EU bestemmelsen om 4,25 tons på B-kørekort i el-køretøjer, er nyttelasten som nævnt  op mod 1.775 kg.

Nu også med MBUX

Mercedes-Benz har lanceret sit MBUX infotainment-system ud på tværs af sit sortiment af biler og varevogne i flere år, men udeladt det fra den tidligere eSprinter for at bevare rækkevidden. Den opdaterede eSprinter får nu også MBUX.

Mercedes skabt en interaktiv rækkeviddeindikator, der er forbundet med navigationen. Det giver en mere præcis orientering om, hvor langt man kan køre.

Det er ét af en række systemer, som Mercedes kalder sin “Electric Intelligence”.

Slut med forbrændingsmotor

Mercedes har solgt mere end 30.000 elektriske varevogne til dato og vil kun sælge elektriske og nulemissionsbiler fra 2025 og fremefter, er meldingen.

Det betyder, at der derefter ikke produceres nye modeller med forbrændingsmotor.