Ford er blevet kåret til verdens grønneste varemærke (brand). Den globale branding-virksomhed Interbrand har netop offentliggjort sin liste for 2014 over verdens 50 mest grønne varemærker og her ligger Ford øverst – foran sværvægtere som Coca-Cola og Microsoft.

Ford Motor Company bliver især anerkendt for at gå forrest, når det handler om ansvarlig- og bæredygtig produktion, høj gennemsigtighed i virksomhedens forretningsprocesser – og for at give offentligheden udvidet adgang til information om virksomhedens aktiviteter.

Fords miljøvenlige initiativer og særlige fokus på reduktion af vand og affald bidrog til at sikre førstepladsen.

De 100 stærkeste brands
Interbrand kårer hvert år de 100 stærkeste brands/mærkevarer i verden – og det er blandt disse, at de 50 mest miljøvenlige brands bliver fundet.

Disse brands/varemærker bliver fundet på baggrund af forbrugerundersøgelser og indsamling af data – indsamlet og analyseret af Deloitte Consulting LLP. Interbrand sammenholder herefter forbrugernes opfattelse med facts og tildeler så virksomhederne point.

”Over de seneste år har Ford været helt i front på bæredygtighed, som Ford har integreret i virksomhedens forretningsplan. Det betyder, at Ford hurtigt’ kan tage bestik af og handle på de sociale- og miljømæssige påvirkninger, som virksomhedens aktiviteter medfører. Nøglen til at gøre Ford endnu mere værdifuld som brand/varemærke og som virksomhed  er at fortsætte investeringerne og bruge alternative energikilder samt udvikle nye, brændstofbesparende teknologier, siger Jez Frampton fra Interbrands ledelse.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk