Der er forskel på folk.
Blandt andet i forhold til, hvor de bor i Europa – og hvor meget, de betaler for biler.
Renaults datterselskab Dacia har kæmpe succes i Europa, fordi de bygger ”no nonsens” biler, der er lette at køre – og i reglen ikke koster så mange penge.
Som i gamle dage
I hvert fald i de fleste europæiske lande, for i Danmark er biler, der ikke er helt elektriske oftest for dyre på grund af dansk skattepolitik.
Der er ikke afgift på flertallet af elbiler, men benzin- og dieselbiler rammes af hårde afgifter, ligesom det var i gamle dage.
Billig som van
VOTY.dk har prøvet den store Dacia Bigster, der koster 340.000 kr. på hvide plader, men som Van kan fås fra 230.000 kr. eksklusiv moms.
Det er en hybridbil – men den kører faktisk altid på el, for benzinmotoren lader udelukkende batterier op.
Der er faktisk to batterier – ét til synkronisering af gearskift og ét til regenerering
Fordelen i forhold til en almindelig benzinbil er, at ejerafgiften er lav – og samtidig kører den ifølge WLTP målingen 21 km/l.
Høje omdrejninger
Den rene benzinmotor yder 109 hk og 172 Nm, mens ydelsen sammen med hybridteknikken er på 155 hk og 205 Nm. Elmotoren yder i sig selv 49 hk.
Det 4-trins automatgear skifter ikke så blødt – og er ofte længe om at skifte op, og det betyder høje omdrejninger.
Man skal dog også leve med, at der er en hel del støj, når systemet oplader bilen.
Trailervægt 1.000 kg.
Ved daglig kørsel i byer og landeveje fungerer bilen dog udmærket. Den kører godt – med en fast affjedring, og den har et godt vejgreb om end den høje bil krænger lidt i hurtige sving.
Der er dog kun en trailervægt på 1.000 kg. med bremser. Men det ændrer sig, når 4×4 udgaven kommer senere på året, for den må trække 1.500 kg.
Som Van bliver man glad for elektrisk bagklap (ikke basismodellen), men der er ikke handskerumslås. Varerummet er cirka 1.900 liter, og bilen kan laste 500 liter gods.
Meget letkørt
Bigster er en ganske stor og rummelig bil med en god komfort. Vi savner dog trinløs indstilling af sæderyggen (med rulle).
Bilen er utrolig letkørt og man skal ikke – som på mange især elbiler – slås med en genstridig touchscreen (her på 10,1 tommer), hvor man skal bladre flere gange at finde et sted at indstille sædevarme og fjerne hastighedsadvarsel.
Til gengæld er der maser af fysiske kontakter, som gør kørslen enkel for chaufføren.
Masser af udstyr
Vi kan nævne, at der er varme i både læderrat og sæder – med armlæn på førersædet.
Og udstyret omfatter bl.a. nøglefri start, navigation, elektrisk p-bremse, 18 tommer alufælge, 2-zone klimaanlæg, tagræling, el-sidesejle, trådløs mobiloplader og midterboks.
Sikkerhedsmæssigt er adaptiv fartpilot, nødbremse, bakkamera og p-sensorer bag.
–
Teknik Dacia Bigster Hybrid 155:
Motor: 1,8 liter benzinmotor.
Ydelse: 109 hk v. 5.300 omdr.
Moment: 172 Nm v. 3.000 omdr.
Elmotor: 49 hk.
Hybridbatteri: 1,4 kWh.
Systemydelse: 155 hk/205 Nm.
Gear: 4 trins aut.
Træk: Forhjulstræk.
Topfart: 180 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 9,7 sek.
WLTP-forbrug: 21,3-21,7 km/l.
CO2 udslip: 105-106 g/km.
Frihøjde: 22 cm.
Trailervægt m. bremser: 1.000 kg.
Vendediameter: ca. 11 m.
Køreklar vægt: 1.5 46 kg.
Totalvægt: 1.940 kg.
Akselafstand: 2.700 mm.
Varerum: ca. 1.900 liter.
Bremser: Vent. Skiver for/tromler bag.
Affjedring: Uafhængig for/semiuafhængig bag.
Dæk: Good-Year Ultra Grip Performance Plus 215/60 R18.
Testbil pris hvide plader: 370.000 kr.
Pris Van Expression ekskl. moms: fra 231.000 kr.
Test Van Extreme og Journey ekskl. moms: 252.000 kr.

