AB Catering fik for nylig leveret yderligere to fuldelektriske Volvo FE 6×2 Electric opbygget med kølekasse, kølemaskine og lift – hvor det hele er trukket af bilens batterier.
Bilerne er nummer tre og fire Volvo FE Electric, der skal køre i Aarhus, inden der leveres yderligere fuldelektriske Volvo FM til AB Catering i efteråret.
Bilerne ligner helt normale Volvo-lastbiler, hvilket de også er, da Volvo allerede nu leverer sit fulde serieproducerede, elektriske lastbilprogram direkte fra Volvos fabrikker.
To elmotorer på 376 kWh
Af tekniske specifikationer kan det nævnes, at FE Electrics’ fire batterier på totalt 376 kWh trækker to el-motorer. Derudover er lastbilen en standard Volvo på fuld luftaffjedring med drive-pakke med intelligent fartpilot, aircon og luftaffjedrede sæder.
Bilerne er bygget med kølekasse hos virksomheden Wilke, som også har monteret liften fra BÄR.
Carrier i Padborg har monteret kølemaskinerne, hvorefter bilerne er klargjort af opbyggerteamet hos Volvo Truck Center i Aarhus. Her er bilerne også solgt og leveret af Jacob Bøje.