Volkswagen Nutzfahrzeuge i Hannover har netop fået leveret de første af 100 ID.Buzz Cargo servicebiler til den danske vindmølleproducent Vestas Wind Systems.

Leveringen er en milepæl på vej mod elektrificering af serviceflåden hos Vestas – og de mange biler skal køre flere steder i Europa.

Volkswagen Nutzfahrzeuges CEO Carsten Intra sammen med medlem af direktionen for salg og marketing Lars Krause netop været samlet med medlemmer af ledelsen i Vestes – bl.a. adm. direktør Henrik Andersen og Christian Venderby, Executive Vice President for service hos Vestas.

Udvidet samarbejde

Ud over brugen af den fuldelektriske ID. Buzz Cargo i Vestas’ serviceflåde blev de to virksomheder enige om at samarbejde om elektrificerede transportløsninger i fremtiden for yderligere at fremskynde overgangen til CO2-neutral serviceflåde hos Vestas.

De 100 ID.Buzz Cargo leveres i indeværende år – og de første faktisk allerede i februar. Bilerne anvendes til service og vedligeholdelse af Vestas’ vindmøller i Danmark og Nordtyskland.

Inden for de kommende måneder vil yderligere europæiske markeder som Frankrig og Spanien følge.

Uden kompensationer

Med målet om at blive en CO2-neutral virksomhed i 2030 skifter Vestas sin egen flåde af servicebiler med den fuldelektriske ID. Buzz Cargo, som leveres netto CO2-neutral.

Hos Vestas har man forpligtet os til at blive CO2-neutrale i deres egne aktiviteter inden 2030 uden brug af kompensationer.

For at nå dette mål er det afgørende, at selskabet ikke kun skaber en CO2-neutral forretning, som den fungerer i dag, men også integrerer nul-kulstof-operationer.

Samme med energiomstilling

”Partnerskaber med brancheledere som Volkswagen er afgørende for at understøtte denne bæredygtige skalerbarhedsrejse,” siger Christian Venderby.

Hos Vestas er man glade for at samarbejde om at opbygge en CO2-neutral servicevirksomhed, der kan vokse sammen med energiomstillingen.

Kan lære af Vestas

Hos Volkswagen Nutzfahrzeuge er det også målet aktivt at forme vejen til bæredygtig mobilitet.

Dette omfatter fabrikkens egen produktion og dens forsyningskæder, men også deres partnerskab med førende leverandører af bæredygtige løsninger fra andre brancher.

”Med vores køretøjer og tjenester til bæredygtig, klimavenlig mobilitet tilbyder vi en vigtig hjørnesten i Vestas’ arbejde. Samtidig lærer vi meget om kravene til vores køretøjer fra samarbejdet. Vestas, der blev kåret som den mest bæredygtige virksomhed i verden i 2022 af Corporate Knights, er derfor en ideel partner for os,” siger Carsten Intra.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk