Ubrudt kølekæde, levering til tiden, fersk og frossen fisk, landsdækkende netværk – det er den korte beskrivelse af Fiskelogistik Gruppen A/S.

At få alt det til at klappe kræver ikke blot erfarne og højt kvalificerede medarbejdere, det kræver også godt transportmateriel.

Derfor har firmaet investeret i fire nye MAN-trækkere, leveret af MAN-forhandleren i Frederikshavn, Poul A. Olesen A/S.

Optimeret arbejdsmiljø
De fire trækkere har udstyr svarende til de store krav, der stilles: TruckNavigation og Telematic til optimering af effektivitet og driftsøkonomi, TipMatic gearskift og rummelige XLX-førerhuse til optimering af arbejdsmiljøet for chaufførerne – og dermed i sidste ende også til gavn for effektiviteten. 

De fire nye trækkere med motorer på dels 440 hk, dels 480 hk, er allerede på vej ud på de danske landeveje med fisk til kunder over hele landet.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk