414 point fik den nye VW Golf og dermed en overbevisende sejr i kampen om Car of the Year 2013 (Årets bil i Europa).

Men Golf 7 er også meget populær i Danmark som Van. Faktisk kan syv ud af otte finalister fås på gule plader. Kun Subaru/Toyata sportsvognen kan naturligvis ikke fås som Van.

Som Melodi Grand-Prix
På ren melodi-Grand Prix facon blev de 50 jurymedlemmers stemmer læst op land for land – men mens der efter få landes stemmer ikke var tvivl om udfaldet, var der kamp til stregen om anden- og tredjepladsen, hvor sidste land, England, overøste sportsvognen Subaru BRZ/Toyota GT86 med point – og dermed forviste Volvo V40 til tredjepladsen.

Ifølge FDM’s biltekniske redaktør Søren W. Rasmussen har sejren ikke været så sikker siden 1988, da Peugeot 405 blev Car of the Year. Nogle år er der faktisk ganske få point, der skiller de første biler.

Dansk jurymedlem enig
Det eneste danske medlem af den europæiske jury, Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, er godt tilfreds med resultatet. Han havde selv Golf som sin vinder.

”VW Golf er en oplagt vinder fordi bilen kombinerer flot finish, høj brugsværdi, sikre og gode køreegenskaber samt god komfort. Det er væsentligt, at det er en bil, som fungerer i hverdagen, er sjov at køre – og er til at betale, sagde Søren W. Rasmussen efter sejrs-ceremonien. Han havde selv Golfen på sin førsteplads med ni point af de 25, som han skal uddele.

Havde B-Max som toer
På sin andenplads (med 4 point) havde han dog Fords spændende B-Max, der har skydedøre i stedet for bagdøre og ingen B-søjle.

Det begiver ekstrem let adgang til bagsædet eller til varerummet i gulpladeudgaven. Dertil kommer mulighed for at vælge den nye 1-liter Ecoboost motor på tre cylindre.

Så havde det været nytænkning, man skulle se på først, var det nok ikke blevet til den fjerdeplads, som det nu blev til – med 138 point

Begyndte med 32 kandidater
32 bilmodeller var med i årets konkurrence fra begyndelsen. Otte kom i finalen. Det er 50. gang, at Car of the Year prisen uddeles.

”Mere overraskende er det, at sportsvognene Subaru BZR/Toyota GT-86 kom ind på en andenplads, hvilket nok skal ses som en hyldest til køreglæde, og den skal der også være plads til,” siger Søren W. Rasmussen.

I alt 54 jurymedlemmer deltog i årets afstamning – de er fra 22 lande i Europa.

De indbyrdes Van-kampe
Kampen om bedste placering i luksus-Van segmentet blev vundet af Volvo V40 på tredje-pladsen overfor Mercedes-Benz A-klasse på plads nummer seks.

I det kompakte segment vandt Renault Clio på sjette pladsen over Peugeot 208 på syvende pladsen.

Med i finalen
Hyundai i30 kan med ottende-pladsen glæde sig over trods alt at være kommet i finalen. Der var trods alt 32 biler i begyndelsen.

Men det er naturligvis hårdt at den eneste direkte konkurrent i I30’s klasse, Golf, blev den suveræne sejrherre.

B-Max er i en klasse helt for sig selv og var måske den bil, jeg personligt mener bringer mest nyt på banen.

Fakta:
Placeringerne for de otte biler blev:
 
VW Golf 7: 414 point.

Subaru BRZ/Toyota GT86: 202 point.
 
Volvo V40: 189 point.
 
Ford B-Max: 148 point.
 
Mercedes-Benz A Klasse: 138 point.
 
Renault Clio: 128 point.
 
Peugeot 208: 120 point.
 
Hyundai i30: 111 point.
 
 

Leave A Reply