50.000 gæster var i Lyon for at besøge Solutrans – Europas største transportmesse i slutningen november – som udstillingskomiteen selv betegner stabilt – det vil sige på niveau med, at alle messer (der ikke er blevet aflyst) har haft en fald i besøgende under Corona-pandemien på 20 pct.

1.000 udstillere deltog på messen, som arrangeres af det franske karrosseriforbund FFC.

Som i 2019 var fokus på den grønne omstilling – og den franske transportminister Jean-Baptiste Djebbari, som gæstede messen, annoncerede også lanceringen af to ordninger for udvikling af elektrificerede transportløsninger – inklusive lastbiler.

Ikke international

“Global Hub for Heavy Commercial Vehicles” kalder messen selv sin status – men endnu en gang (som i 2019) må man som besøgende udenfor Frankrig understrege, at der er langt til at kalde udstillingen international. Der er plads til forbedring.

For der var langt mellem udstillere, der havde informationsmateriale på andet end fransk – og det omfattede også udenlandske ikke-franske udstillere.

Messen er god til at varetage overrækkelsen af priserne Trucks- og Van of the Year samt Pick Up Award i ulige år, og der er også enkelte konferencer, hvor der tales eller oversættes til engelsk. Men at dække messen pressemæssigt er ikke nemt – med mindre man forstår en smule fransk.

Ellastbil til BYGMA

Langt de fleste gæster på messen er da også fra Frankrig – og de har sikkert haft et par gode dage. For de var en del nyheder – som vi har beskrevet, eller som vi vil beskrive i den nærmeste fremtid.

En sjov historie er eksempelvis, at de var Scania i Danmark, som lånte deres kolleger i Frankrig en elektrisk lastbil, som skal leveres til trælastvirksomheden BYGMA. Men om de franske besøgende fattede, hvad BYGMA (hvis navn prydede lastbilens døre) stod for, er nok mere usikkert.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk