Der var ærgrelse i det hollandske De Rooy-Iveco team, da man opdagede, at førstepladsen for andet år i træk var gået til russiske Kamaz.

Og endda med den mindske margin, der nogensinde har været – nemlig 3 minutter og 11 sekunder. I et stykke tid havde man faktisk vundet, men Kamaz teamet fik godskrevet tid, fordi de havde hjulpet en forulykket Mini-kører.

For et par etaper siden havde det været umuligt at overhale en dårligere placeret Kamaz lastbil, der ved at køre langsomt gjorde det muligt for den senere Kamaz-vinder at køre sig op til Gerard De Rooy, som satte sin førsteplads over styr.

Radioer virkede ikke
Løbsledelsen havde udstyret holdene med radio, så de kunne sende klager og beskeder til løsledelsen, når de ikke kunne komme udenom – men radioen virkede bare ikke hos de indvolverede biler. Han havde heller ikke meget tilovers for ledelsen, som sendte en blanding af biler og lastbiler ud på den sidste etape.

Sidste strækning til målet i Valparaiso i Chile var en udfordring på De Rooy’s Petronas team i deres grønne Iveco biler. 7,25 minutter bagud i forhold til Kamaz køreren Karginov kunne lyde som uovermenneskelig opgave – men i mål havde han som nævnt vundet løbet på stopuret – kun Tatra køreren Loprais var hurtigere på etapen.

Tiden blev godskrevet
Men de 11,59 minutter, som Karginov var bag De Rooy, var alligevel ikke nok, da russeren fik godskrevet tiden, hvor to Kamaz hold hjalp den forulykkede Mini. Det tog organisationen af løbet en time at komme med afgørelsen.

Så var det afgjort. Kamaz øverst på sejrsskamlen og Iveco næstøverst. 3 minutter og 11 sekunder efter. Nikolaev, Den russiske Kamaz kører på tredjepladsen – som vandt løbet i fjor – var faktisk mere end halvanden time efter vinderen.

Faktisk besatte Kamaz fire pladser på top fem-listen. Derefter kom Tatra foran Iveco-kører Hans Stacey, som var foran to MAN-kørere og så atter en Iveco på 10.pladsen.

Dakar Rally 2014 var bestemt i gyser, når man ser på lastbil-klassen. Ingen ved, hvad der vil ske i 2015. Nu må Petronas-teamet, som De Rooy har kaldt sit Iveco-team, hjem og slikke sårene – og håbe på bedre held næste år.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk