Land Rover Defender bliver senere på året lanceret i en 2022 udgave med en kraftig 5-liters V8 benzinudgave med 525 hk med specialudviklet affjedring og gearkasse-opdatering – inklusive en ny topmodel kalder Carpathian Edition.

V8-teknik blev indledt i den første Range Rover i 1970 (udviklet af GM/Buick). Seneste kom V8 teknik i brug i både Range Rover og Land Rover bilmodeller (Defender) – senest med den særlige 70 års jubilæumsmodel V8 Works Edition med 405 hk – kun tilbudt i 150 enheder.

Både V8 og Plug In hybrid

Alt er dog ikke højt forbrug og sort miljø – for Land Rover kommer også med plug-in hybrid udgaver af bl.a. Defender. Benzin- og dieselteknik fortsætter også.

Udover V8 kommer til 2022 modeller en ny XS udgave (afløser First Edition) og en masse nye udstyrsdetaljer.

Den nye serie fås både til 90- og 110 tommer modellerne.

Forbedret affjedring

Med den nye affjedring og gearkassejustering, inklusive skræddersyede fjeder- og dæmperrater og et nyt elektronisk aktivt differentiale på bagakslen, leverer den mere smidige køreegenskaber med forbedret karrosserikontrol.

Den kraftige V8’er er en kompressorladet benzinmotor, som yder 525 hk og har et drejningsmoment på 625 Nm og kører med en 8-trins automatgearkasse.

Defender V8 90 accelererer fra 0-100 km/t på 5,2 sekunder med en tophastighed på 240 km/t – og har et brændstofforbrug på op til 6,75 km/l med CO2-udledning fra 335 g/km.

Optimale off-road egenskaber

V8 udgaver introducerer et nyt Dynamic-program i Terrain Response-systemet. Den hjælper chaufføreren med at overføre kræfterne og afbalancere køreegenskaberne i modellen med 525 hk på asfalt og løse overflader.

Defender V8 omfatter skræddersyede eksteriøremblemer, firedobbelt udstødning med markante afgangsrør og 22 tommer aluminiumsfælge. Defender V8 genkendes desuden på dens xenon-blå bremsekalibre og 20 tommer bremseskiver.

Højdepunktet af Defender

Den eksklusive nye Defender V8 Carpathian Edition er det ultimative udtryk for performance, holdbarhed og design og repræsenterer Defender-sortimentets højdepunkt.

Den fås kun i Carpathian Grey og er kendetegnet ved et kontrasttag, en kølerhjelm og – for første gang på den nye Defender – en bagklap i Narvik Black.