VW’s afdeling for erhvervsbiler – officielt Nutzfahrzeuge, deltog i det fine selskab af sportsbiler, da der var GTI træf ved østrigske Wörther See.
De havde præsteret en racer-Amarok med en 3-liter V6 maskine med 272 hk og en drejningsmoment på 600 Nm.
Racer-pick-up’en er baseret på en single cab model, som ellers mest sælges i basis udgave til entreprenører.
Til motorsport
VW Nutzfahrzeuge har udviklet den til en service-bil til racing-teams, hvor den transporterer reservedele og racing-udstyr.
Bilen klarer en acceleration til 100 km/t på 7,9 sekunder. Teknisk har den en 8-trins automat-gearkasse og permanent 4Motion off-road træk.
Udvendigt har den et hidsigt lay-out med skærmforøgere, så der er plads til 22 tommer alufælge, en affjedring, som er sænket med 800 mm, bi-xenon lygter med forkromede lygtehuse og en forkromet kølergrill og et kraftigere luftindtag under kofangeren.
Frække lædersæder
Der er selvfølgelig dobbelte udstødningsrør og baglygterne er slørede plus røde, hvide og sorte VW mærkater.
I kabinen har man fundet frække lædersæder frem af mærket Nubuck – der går igen på instrumentbrættet med røde, sorte og hvide farve-symfonier.
Med er tillige en 8-tommer touch-skærm og en 500 watt subwoofer – så man kan overdøve racerbilerne udenfor.