Det hollandske forsvarsministerium har valgt at købe militærkøretøjer i Italien – nærmere bestemt hos IDV.
Det er Iveco Groups brand med speciale i forsvars- og civilbeskyttelsesudstyr.
Der er tale om et udbud på både levering af 785 køretøjer samt logistisk support – herunder vedligeholdelse og assistance.
Tre versioner
Der er tale om køretøjer i tre versioner – sættevognstrækker, bjærgningskøretøjer og lastbiler med kroghejs.
Det sikrer logistisk ensartethed på tværs af forskellige platforme og blandt mange andre EU-medlemsstater.
Gammel kunde
Lastbilerne vil forbedre de hollandske væbnede styrkers kapaciteter og vil blive leveret mellem 2027 og 2029. Der er også mulighed for yderligere 785 køretøjer.
Hollænderne har i forvejen købt køretøjer hos IDV og Iveco. I 2023 aftalte man levering af 1.283 enheder af de taktiske “Manticore” køretøjer.