PARIS
Forleden skrev vi, hvordan Suzuki ved at downsize deres gamle variant Vatara kom i klasse med Nissan Qashqai, som har dannet skole for cross-over bilmodellerne.
Suzuki kalder ganske vist bilen for SUV – med det er måske fordi, de har kaldt deres S-Cross for crossover.
Ærlige er dog et firma som Honda, der i Paris har en ægte crossover på podiet – ganske vist prototype, men helt klar til produktion er deres HR-V udgave, som helt har skiftet stil siden sidst, man brugte det navn for 16 år siden.
Samme mål som Qashqai
Den nye HR-V har helt de samme mål som Qashqai: 4.300 x 1.800 x 1.700 mm.
Både HR-V og den kommende Jazz fornyelse er klar næste sommer – mens den nye SUV CR-V allerede er til salg i marts – med nye 1,6 liters motorer og 9 trins automatiseret gearkasse.
”Vi regner med stor efterspørgsel efter den nye HR-V både på hvide og gule numerplader – men også CR-V har jo historisk været populær i Danmark. Det gælder jo også Civic, som vi præsenterer i faceliftet udgave og en ny ”R” udgave.” siger direktør Mikael Larsen fra den danske Honda-importør.