Der er kun fire år til at Hyundai kan bevise deres profeti: At de – formentlig sammen med koncern-datterselskabet Kia – er asiens største bilmærke i 2021.

Målet skal nås med masser af spændende bilmodeller – der kan fås til en overkommelig pris. Næste nye model hedder Kona, der allerede er i Danmark i efteråret. Bilen fås med firehjulstræk og har 7-trins dobbeltkoblings-automatgearkasse.

Bilen er opkaldt efter Kona-distriktet på Hawaii, fordi øens energiske og unikke livsstil skulle gå godt i tråd med bilens karaktér.

Fuld sikkerhed

Sikkerhedsniveauet er i top – med nødbremsesystem – og det gælder også udstyret, som omfatter LED forlygter, head-up-display, syv- eller otte-tommer touch-screen, to-tonet lakering, 16-, 17- eller18 tommer alufælge, varme i rat og sæder, el-justerbare sæder, nøglefri start og induktiv opladning af mobiltelefonen.

Som de fleste af Hyundais personbiler (undtagen i10) vil Kona formentlig kunne fås som gulpladebil – den har bl.a. et cirka 1.100 liter varerum.

Ikke hybrid- og eludgave

Motorprogrammet vil består af to benzinudgaver en 1.0 T-GDI med 120 hk samt en 1.6-liters T-GDI med 177 hk aut. og 4WD. Dieselfronten omfatter 1.6-litters dieselmotor med enten 115 hk eller 140 hk.

Åbenbart får Kona ikke Hyundais avancerede motorteknologier fra Ioniq serien, som jo fås i både plug-in hybrid-, hybrid- og el-udgaver.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk