På en konference i forbindelse med Københavns Kommunes præsentation af 15 nye kommunale Hyundai ix35 brintbiler og en ny brint-tankstation vurderede et panel med både danske og udenlandske eksperter, at det er nødvendigt med et politisk skub bagi.
Med den nyeste teknologi fremstår brintbiler i dag som et vigtigt grønt alternativ til de benzin- og dieseldrevne køretøjer. De er lydløse, rene og udsender nul CO2, hvis de vel at mærke forsynes med vindmøllestrøm og ikke traditionel kraftværksstrøm – hvilket også gælder for elbiler. Brintbiler kaldes også brintelektriske biler, fordi motoren kører på el og eneste udstødning er lidt rent vand.
Bil til en mio. kr.
Selv om Hyundai har lagt store forsknings- og udviklingskræfter i brintbilerne og med ix35 leveret et meget komplet produkt, er det langt fra muligt at konkurrere prismæssigt med almindelig biler.
Bilen koster ca. en million kroner. Den rummer meget komplicerede dele, som bare koster kassen. Forventningen er dog at få prisen ned på det halve, når også private melder sig som købere og produktionen kommer i vejret fra 2015.
København CO2 neutral i 2025
Københavns kommune kæder brint-satsningen sammen med skiftet til CO2-neutral by i 2025, hvilket internationalt set er et meget ambitiøst mål. Her spiller transporten en vigtig rolle, men som miljøcenterchef i Københavns Kommune, Mette Margrethe Elf, udlagde det indgår brintbiler kun som en del af puslespillet i en helhed, hvor nye midler afprøves.
– Vi går efter nye drivmidler, og Københavnerfortællingen går på forbedringer på by og byliv såvel som på økonomisk vækst. Derfor skal løsningerne været intelligente, sådan som brintbilerne er, når de samtidig fungerer som opbevarings-enheder for overskydende vindmøllestrøm, sagde hun.
Ukendt terræn
København markerer sig som en first mover – og bevæger sig på mange måder ud på ukendt terræn, selv om teknologien er velkendt. – Vi gør det dog ikke alene, sagde Mette Margrethe Elm og henviser til partnerne både i Norden og det øvrige Europa.
I forvejen har Island brugt brint i offentlig transport i stor stil. Ellers er brintbiler primært på vej i tre af verdens regioner: Europa, USA og Japan/Korea.
Store tab i starten
Michael Sloth, H2 Logic, slog på konferencen fast, at brintbilen befinder sig på et tidligt stade i forhold til slutbrugerne. Det tager tid, og målet om 5 procent af forbruget i 2025 er op ad bakke.
– For hvem er villig til at kaste meget store investeringer ind i en brint-satsning, som måske først betaler sig hjem om ti år, påpegede han. Det er en lang periode med tab. Men begynder vi ikke snart, når vi det ikke, understregede han og nævnte nogle ret kontante faktorer hos forbrugerne:
Ukendt gensalgsværdi
Nogen vil nok gå efter de grønne værdier. Men mange vil sige: Den kan køre lige så stærkt som en almindelig bil, en optankning holder lige så længe, og brint koster det samme som benzin. Men hvis jeg får det samme, hvorfor skulle jeg så skifte.
Endnu er gensalgsprisen en ukendt størrelse. Og de fire år, som Hyundais aftale med Københavns kommune varer, udgør i første omgang brintbilens levetid, fordi teknologien ventes at have overhalet sig selv længe inden.
Sikre biler
Teknisk direktør Bent Larsen Hyundai forklarede, at brintbiler er som en elbil uden batteri, men hvor bilen selv laver sin strøm undervejs. Brinten er ikke energi, men bærer af energien. Der er gjort stærke fremskridt så Hyundai ix35 – som ikke er nogen lille bil – i dag præsterer 135 hestekræfter og kører 160 km/t med op til 594 km på en tank.
I øvrigt blev bilens komfortable størrelse betragtet som en fordel i betragtning af pris og præstationer. Det batter på CO2 kontoen at gå over til brint for en mellemstørrelse bil frem for en helt lille. Også fordi de større forventes at køre flere kilometer.
Den tidligere frygt for eksplosion er manet i jorden gennem et intensivt sikkerhedsarbejde, og kun autoriserede mekanikere må arbejde under motorhjelmen. Ejeren må skifte viskere, hjul og pærer – og hælde sprinklervæske på. Det er alt. Det er mange Volt i systemet.
Politikernes valg
I øjeblikket er brintbilerne afgiftsfri. Men panelet var ikke i tvivl om, at der skal mere til for at nå op på et vist niveau.
Politikerne kan vælge at give egentlig støtte til leverandørerne eller støtte forbrugerne afgiftsmæssigt i hvert i startfasen. De kan også tvinge udviklingen igennem ved at straffe traditionelle biler afgiftsmæssigt – men det faldt ikke i panelets smag, bl.a. fordi californiske erfaringer har vist, at den metode skaber kontraproduktiv modvilje.
Men uden politiske handling får brinten det svært, mente panelet, som ud over brint- og elbiler også spåede hybridbilen en vigtig rolle, når verden atter skruer op for miljøforventningerne.
