For andet år i træk er Iveco mestre i FIA European Truck Racing mesterskabet. Vinderen Jochen Hahn har vundet titlen seks gange.

Det tyske Iveco-team “Die Bullen von Iveco” (tyrene fra Iveco) har netop vundet FIA’s europæiske truck-race mesterskab.

Iveco støtter de to teams bag tyrene – Team Schwabentruck and Team Hahn teknisk.

Seks mesterskaber

Det er andet år i træk, at Iveco vinder mesterskabet. Vinderen Jochen Hahn har vundet titlen seks gange. Sidste løb var på den spanske Jarama racerbane i Madrid.

Teamet har domineret årets løbsrække – og lagde sig i spidsen i første løb i Misano. Mesterskabet var allerede i hus i Le Mans – det næstsidste arrangement. Jochen Hahn vandt 13 gange i sæsonen – og kom på podiet yderligere 18 gange.

Teamets anden kører, Steffi Halm – leder af Schwabentruck teamet- kørte sin anden sæson for teamet, og mens det blev til en sjetteplads i 2018, blev det til en fjerdeplads i år – efter 11 podiepladser.

Stolt præsident

Gerrit Marx, President Commercial and Specialty Vehicles for Iveco, udtaler, at selskabet er meget stolte af resultatet for det tyske team, som kører Stralis.

”Resultatet beviser, at Iveco kan konkurrere på et højt niveau med holdbare køretøjer, der leverer sejrs-præstationer – støttet af en de mange mekanikere, ingeniører og teknikere i pitten,” siger Marx.

EUROPEAN TRUCK RACING CHAMPIONSHIP 2019 for kørere:

1. Jochen Hahn (IVECO) – 370 points
2. Antonio Albacete (MAN) – 268 points
3. Adam Lacko (Freightliner) – 261 points
4. Steffi Halm (IVECO) – 212 points
5. Sascha Lenz (MAN) – 192 points


EUROPEAN TRUCK RACING CHAMPIONSHIP 2019 for hold:

1. Die Bullen Von IVECO – 627 points
2. Löwen Power – 510 points
3. Buggyra Racing 1969 – 395 points
4. Tankpool 24 Racing – 280 points
5. Reboconort Truck Racing Team – 193 points 3

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk