(TORINO)

Italienske Iveco differentierer designet på deres el-lastbiler og brændstof-lastbiler. Det var ellers i fjor, at man viste S eWay lastbilen i “det gamle design.”

Under Ivecos 50 års jubilæumsfest i Torino forleden viste med dels jubilæumsudgaven S-Way med dieselmotor og den elektriske jubilæumsmodel S-eWay Arctic 4×2, der kan levers til kunder næste år.

Dieseludgaven beholder den nuværende S-Way lay-out mens eWay henter sig design fra udgaven, man udviklede med nu konkursramte, amerikanske Nikola.

26 cm længere front

Sidstnævnte har en rækkevidde på 600 km – og designet er afstemt med nyeste EU-bestemmelser, så den har en 26 cm længere front – Aero Cab – som kendes fra DAF og Volvo.

Iveco melder også ud, at den nye eWay vil få tre batteripakker i stedet for ni fra den første generation el-lastbiler.

Dermed lægger man sig tæt op ad f.eks. Mercedes-Benz e600, der også har tre batteripakker.

10 års batteri-garanti

Den nye eWay vil både være velegnet til eksport- og regionalkørsel. Der er tale om LFP-batterier med en kapacitet på 603 kWh.

Der bliver ydet 10 års garanti på batterierne. Eller op mod 1,2 mio. km.

Batterierne er designet til en livslængde på 12 og fortsat med 70 pct. kapacitet tilbage.

FPT e-aksel

Man anvender bl.a. en e-aksel fra motorproducenten FPT (Fiat Power Train) med konstante 480 kW – leveret direkte til de trækkende hjul.

Opladning 20- til 80 pct. varer en time med 350 kW DC-hurtigladning.

Der er fuld luftaffjedring på Arctic udgaven- som også kan leveres med ePTO kraftudtag.

Plads til store batteripakker

Den 9-tons pneumatiske foraksel og akselafstanden på 3.932 mm giver fleksibilitet i karrosseri-konfiguration og lastfordeling.

Det giver mere plads til at integrere store batteripakker, hvilket afbalancerer køretøjets manøvredygtighed og driftsrækkevidde.

Inde i førerhuset finder chaufførerne den samme komfort, layout og designmæssige fordele som S-Way-dieselserien, hvilket sikrer genkendelighed og brugervenlighed.

Imødekommer behov

S-eWay er specielt udviklet til at imødekomme behovene for e-mobilitet og tilbyder en omfattende og skræddersyet serviceoplevelse, der gør det muligt for flådeadministratorer og chauffører at skifte til elektromobilitet uden problemer.

Den nye S-eWay drager fordel af Iveco’s serviceportefølje – fra Uptime-løsninger til “IVECO ON”-portalen til flådeadministratorer og Easy App til chauffører.

Med udgangspunkt i Iveco Services’ erfaring introducerer man også en komplet pakke af specifikke e-tjenester. De omfatter de nye eCharge Packs, som forenkler opladningen.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk