Gas-fylde stationer dukker op flere og flere steder herhjemme. Regeringen har sikret, at det økonomisk hænger samme at investere i gas-lastbiler – og senest har Iveco så lanceret Stralis i gasudgave herhjemme.
Det er gennemprøvet teknik, så i eksempelvis Italien kører tisonder af gas-biler rundt.
Iveco kan tilbyde et komplet modelprogram af lette, mellemtunge og tunge lastbiler samt busser. Til dato er der blevet solgt over 12.000 af disse køretøjer i Europa – heraf 2.000 i 2013.
Samme produktionslinjer
Ivecos produktudbud inden for den nye Stralis Natural Power Euro VI, der fås som 2- og 3-akslede chassiser og 2-akslede sættevognstrækkere, opfylder langt hen ad vejen Iveco-kundernes behov.
Køretøjerne, der produceres på Ivecos fabrik i Madrid og samles på de samme produktionslinjer som dieselversionerne, er udstyret med Cursor 8 Natural Power motor på 270 til 330 hk.
Motoren er kombineret med en mekanisk 16-trins ZF-gearkasse eller en Allison-automatgearkasse med hydraulisk momentomformer. CNG-versionerne har en samlet tankkapacitet på mellem 400 og 1300 liter, med en udformning, som kan tilpasses kundens individuelle behov.
Fire CNG tanke
En sættevognstrækker som 440S33T/P LNG i standard udførelse er udstyret med fire CNG-tanke på 70 liter og en LNG-tank på 525 liter. Naturgassen lagres i flydende form ved en temperatur på minus 130 grader og et tryk på ni bar og konverteres til luftformig tilstand, inden den sprøjtes ind i motoren.
Naturgasmotorerne er fra FPT Industrial og er kendetegnet ved støkiometrisk forbrænding, et vil sige ved et kemisk korrigeret forhold mellem luft og brændstof. Med andre ord tilførsel af 100 pct. naturgas og brug af benzinmotor (Otto-motor) med tændrør, som antænder luft/brændstof-blandingen, der indsprøjtes via en common-rail med to indsprøjtningsdyser pr. cylinder.