Anden etape af Dakar Rally for lastbiler er først skudt i gang i dag til morgen – men første etape søndag løb Iveco med sejren i lastbilklassen – med den erfarne hollandske kører Hans Stacey fra Team Petronas De Rooy bag rattet i sin Iveco Powerstar model.

Han var startet som nummer fem – men nåede i mål kun 3 sekunder foran rivalen Marcel Van Vliet i MAN.

Teamet har været i mange år – og vandt senest løbet i 2012 med teamleder De Rooy på førstepladsen. Sidste år blev de slået af russiske Kamaz efter mange uheld på især de sidste etaper.

Start i Buenos Aires
Etapen søndag gik fra hovedstaden i Argentina, Buenos Aires,  til Villa Carlos Paz – også i Argentina. Ivecos-teamets førstekører, Gerard De Rooy blev nier – mens  Pep Vila fra Spanien blev nummer 12.

Første etape var på 175 km – og bød ikke på så mange udfordringer. Det kommer senere i løbet, hvor alt kan ske i dette verdens nok hårdeste rally, hvor der både kører de 4-hjulede ATV’er (kendt  senest  som køretøjet  fra sidste års julekalender ”Tidsrejsen”) – samt motorcykler, biler og lastbiler.

Slipstrøm hjalp
“Stacey indrømmede bagefter, at de havde benyttet sig af slipstrømmen fra den tjekkiske kører Ales Loprais i MAN – men endte med selv at afgøre resultatet med en god afslutning.

Han var uheldig i fjor, men i år er det gået perfekt – og Hans Stacey håber på en sejr ved målstregen 17. januar i Argentinas hovedstad – efter en rute på 9.000 kilometer, som også går igennem Chile og Bolivia.

Mini på samlet førsteplads
Staceys holdkammarat Gerard de Rooy kom in 1 minut og 57 sekunder efter Stacey og Pep Vila tre minutter og 21 sekunder efter – resultater, som ikke har betydning for de næste mange og hårde etaper.

Generalklassementet føres p.t. af Qatar-køreren Nasser Al Attiyah i All4Racing Mini.
Resultatet for anden etape for lastbilerne foreliger endnu ikke.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk