Iveco Danmark A/S har netop udpeget de bedste og største præstationer netværket i 2021.

Bache A/S med hovedsæde i Padborg er kåret som Årets Forhandler i Danmark. Bache er en af Iveco’s største forhandlere og har i alt fem lokationer i Jylland, hvor de sælger og servicerer både varevogne og lastbiler – og med stor succes.

“Bache har klaret sig rigtig godt på alle parametre og har solgt mange lastbiler og varevogne og har samtidig haft et godt år på eftermarkedet. Frem for alt har Baches indsats i 2021 resulteret i stor kundetilfredshed, fordi Bache altid møder kunderne og partnerne med en åben og positiv indstilling,” siger Håkan Jönsson, Business Director hos Iveco North Europe & Baltics.

Årets lastbilssælger

Michael Søndergaard fra Stiholdt Erhvervsbiler Aalborg er årets Iveco-sælger inden for lastbilsegmentet.

“Han har vist et stort engagement fra første dag, hvor han satte sig i salgsstolen, og han har opdyrket markedet i Nordjylland gennem vedholdende salgsarbejde. Alt i alt er Michael lykkedes rigtig godt med salget af både Iveco Eurocargo og S-Way takket være hans stærke tekniske baggrund fra eftermarkedet og værkstedssiden af branchen, siger Carsten Sørensen, Country Sales Manager for Trucks i Danmark.

Årets varebilssælger

Ole Trier, REA Erhvervsbiler, får samme fine pris, men her drejer det sig om rollen som Årets sælger i varebilssegmentet, hvor han har solgt flest Iveco Daily af alle.

“Ole har været rigtig stærk på hele den brede Daily-serie og har haft stor succes i 3,5, 5 og 7 tons-klassen på Sjælland,” siger Lars Kragh, Country Sales Manager i Danmark for varebiler.

Årets Gazelle-pris

Søren Olesen fra Ole Winther er en ung og ny sælger hos Iveco og er foreløbigt startet på den bedst tænkelige måde. Derfor bliver Søren Olesen tildelt Iveco’s Gazellepris.

“Søren har en vilje til at lykkes og giver ikke let op. Søren har opdyrket nye kunder i hele 2021 og har været meget proaktiv,” siger Lars Kragh.

Fordoblet salg

Alle disse gode præsentationer har bidraget til Iveco Danmarks succes i 2021, som har været meget stærk, idet Iveco Daily’s markedsandel (exklusiv autocamper) er steget med 2,65 pct. til 13,4 pct., og for de tunge lastbiler, primært Iveco S-Way, er salget mere end tredoblet.

Iveco præsenterede i det forgangne år den seneste version af Daily, som har intelligente løsninger, der bringer samarbejde mellem fører og ejer til et nyt niveau.

Iveco T-Way

IVECO supplerer også sin serie af WAY-modeller til tunge opgaver med den nye T-WAY terrængående køretøj, der er designet og konstrueret til de hårdeste opgaver under de mest ekstreme forhold, og som afløser den legendariske Trakker.

Den nye T-WAY introduceres med den automatiserede HI-Tronix-gearkasse med funktioner, der er specielt udviklet til terrænkørsel.

Dertil nye skivebremser bagtil, den kraftige bagudvendte affjedring til tandemaksler, den lave egenvægt og de mange funktioner som HI-Traction-systemet tilbyder – samt de mange tilslutningsmuligheder, online-tjenester og den høje komfort.

Iveco Danmark A/S-  alle 2021 priser:
Årets forhandler: Bache A/S, Padborg
Årets Sælger – Varebiler: Ole Trier, REA Erhvervsbiler, Roskilde
Årets Sælger – Lastbiler: Michael Søndergaard, Stiholdt Erhvervsbiler,Aalborg
Årets Gazelle: Søren Olesen fra Ole Winther, Herning

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk