KH OneStop har udvidet sine forretningsforbindelse og har indgået strategisk samarbejde med Skive Lastvognscenter.

Der er tale om en vigtig aftale for fremtiden for begge virksomheder – og vil styrke begge selskabers position i et konkurrencepræget marked.

Skive Lastvognscenter kommer således til at udføre undervognsservice på alle de trailere, som KH OneStop har servicekontrakt for. Dette vil blive udført af Skive Lastvognscenters egne mekanikere på deres eget værksted.

Forbedret køleservice
På køleservicesiden kommer Skive Lastvognscenter, som noget nyt for dem, fremover til at kunne tilbyde køleservice til deres eksisterende kunder.

Køleservice vil blive udført af KH OneStop´s mobile køleservice, som vil udføre arbejdet for kunden på Skive Lastvognscenters værksted.

Skive Lastvognscenter bliver desuden direkte underforhandler af flere af  KH OneStop´s produkter, som i første omgang tæller MBB Palfinger lifte, samt alle typer SÆKKO Presenninger samt SÆKKO Design.

Slipper for at køre langt
For KH OneStop A/S har det været vigtigt at indgå et partnerskab med en stærk og kompetent partner i netop Skive-området, for at tilgodese de mange kunder, KH OneStop allerede har i dette område. Tidligere måtte de køre, som KH One Stop udtrykker det, uforholdsvis langt for at få den nødvendige service.

Med det nye samarbejde udbygger KH OneStop sin position som et af landets førende trailer- og køleværksted i Danmark – med et stort landsdækkende netværk.

Landsdækkende netværk
KH OneStop A/S har i dag syv egne værksteder i Brøndby, Erritsø, Odense, Padborg, Taulov, Vejle og Aarhus. Dertil  to servicepartnere – foruden Agathon On Spot i Hirtshals ny som sagt også Skive Lastvognsservice.

Endelig har man egne landsdækkende mobilenheder i Brøndby, Esbjerg, Holstebro, Padborg, Slagelse, Vejle og Aarhus.

Bedre service til kunderne
For Skive Lastvognscenter betyder det nye partnerskab, at man fremover kan servicere egne kunder endnu bedre. De kan også tiltrække nye kunder gennem de nye aktiviteter.

Aftalen betyder dog ikke, at KH OneStop fremover vil mindske sin egen salgsindsats i Skive-området. Her vil man forsat have fuld fokus på salg – med fortsat service af selskabets mangeårige medarbejder i området, Carsten Schulz.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk