Danske Kia-forhandlere har haft vind i sejlene lige siden man annoncerede 7 års fabriksgaranti – med en stigning i markedsandelen på 76 pct fra 2011 til 2012, så den nu er 6,5 pct.

Det går stærkt med masser af nye bilmodeller – og kunderne står i kø. Det giver så lidt bagslag med en del ventetid for kunderne – bl.a. på Rio.

Kortere ventetider
”Situationen er dog blevet bedre – og den mindste Picanto kan vi levere med det samme i dag. Nu følger så de nye GT udgaver af C’eed, som har verdenspremiere  i Genève. Vi har dem i juni måned, men allerede i april kommer Pro-C’eed, siger Lene Mejdal – pressechef hos Kia i Danmark.

Både C’eed GT og Pro C’ed kan fås som Van’s på gule plader.
Spændende er også de nye grønne GDI benzinmotorer på 1,0 og 1,2 litger.

Carens Van i september
Forhandlerne kan dog ikke slappe af – for i september følger en ny udgave af MPV modellen Carens, der faktisk havde premiere sidste år i Paris.

Også Carens vil blive markedsført som varebil i Danmark. Den liger i en klasse med mange konkurrenter – f.eks. Ford C-Max og VW Touran.

Sorento Van til 35.000 kr.
”Vi kommer også med den nye udgave af SUV modellen Sorento 2,2 diesel til en pris på 700.000 kroner på hvide plader og halv pris på gule plader, som vi mener er konkurrencedygtigt med et meget høje udstyrsniveau. 60 pct. af salget vil nok komme fra gulplade-udgaven. Automatgear koster 35.000 kroner – eller halvdelen til Van-modellen, siger Lene Mejdal.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk