De vestlige lande har i årevis ladet produktionen af batterier og andre elektriske komponenter fremstille til billige penge i Østen – ikke mindst i Kina.

Nu er tidsalderen med elektriske køretøjer over os – og hvor vi i vesten først nu skal til at lære om elektrisk transport, er de mestre i bl.a. Kina.

Men nu bygger disse fabrikker ikke kun batterier – men biler, varebiler og lastbiler. Og de er allerede på markedet – bl.a. herhjemme.

Software før hardware

Eller som man siger hos det nyeste kinesiske mærke herhjemme – Xpeng: Software kommer jo før hardware. Og alt software er ”in house.” Næste fabrik åbner til næste år – og endnu én året efter.

Xpeng er opkaldt efter firmaets grundlægger. Foreløbig en sedan kaldet P5, som kan bestilles nu – pg leveres i oktober – mens en P7 model kommer i en opdateret udgave senest til næste år.

Van-version først med G9

De to bilmodeller kan ikke bruges som Van-modeller – men det kommer, for i 2023 kommer en stor SUV model kaldet G9. De er klar i Kina i år.

I 2023 kommer afløseren for en G3 model – en mindre SUV, som allerede sælges i Norge.

En egentlig varebil har man p.t. ikke på programmet – men G3 og G9 kan blive interessante som Van. Selv om man kun sparer momsen.

Maxus og BYD

Men chauffører og konsulenter skal vel ikke kun køre i kassevogn – og kommuner og statslige organisationer forlanger, at deres kunder kører grønt.

Kinesiske Maxus har været temmelig dominerende på el-Van markedet indtil nu – og på vej er også BYD varebiler og små lastbiler. BYD er allerede i Danmark på busmarkedet.

MG kom først

Første elbil i Danmark var MG for to år siden – så kom Aiways og Maxus. Mærket Nio er også på vej – og efter sigende mærkerne Hongqi og de Geely-ejede Zeekr samt Lynk & Co. Geely står også bag kinesisk byggede- og Volvo-udviklede Polestar, der sælger godt allerede.

Helt håbløst står det dog ikke til for Vesten. Amerikanske Fisker Ocean, der også er elektrisk, er på vej til endnu lavere basis-priser.

Købes på nettet

Xpeng er en bil, som man køber på nettet – men der er showrooms, hvor man se og prøve bilerne. Bl.a. Alex Towers overfor Tivoli i København.

Deres P5 med alt udstyr er prissat til 390.000 kroner – hvor den populære Tesla 3 koster 440.000 kroner. Faktisk skulle kun ligeledes kinesiske Aiways være billigere. Der satses både på job- og privatbiler.

Xpeng har som ekstraudstyr kun en enkelt de luxe ekstraudstyrspakke med metallak, større 18 tommer aluminiumsfælge og kraftige højttalere.

Lang udstyrsliste

Til gengæld er der en alenlang udstyrsliste – med 15 tommer touchscreen, bird view kamera, panorama-glastag, parkerings-assist (også til skrå-parkering), lædersæder (ikke ægte), adaptiv fartpilot, nødbremse og tre indstillinger med rekuperaton.

Bilen havde været mere anvendelig med stor bagklap – og så har den kuffert-knuser-hængsler, som går ned i bagagerummet, når det lukkes. Modsat mange andre elbiler har den ikke mulighed for trailer.

Rækkevidde 465 km.

Rækkevidden (WLTP) er 465 km- og batteriet er på 65 kWh. Bilen lader med tre faser på 11 kW hjemme – og ved en lynlader 70 kW, som er en begrænsning.

Den yder 207 hk og har et moment på 310 Nm. P5 har forhjulstræk – den kommende P7 kan fås med firehjulstræk.

En kort testtur

Vi prøvede bilen en god times tid fra Axel Tower til Dragør og tilbage – og bilen er meget lydløs. Også på brosten. Men Xpeng kalder også deres bil for primært komfortabel frem for sporty.

Topfarten er sat til 170 km/t – og man når 100 km/t på syv sekunder.

Fornuftig at tale med

Kvaliteten er faktisk rigtig god – og bilens voice-system, hvor man kan tale med bilen, virker godt – modsat en række andre bilmærker.

F.eks. sagde vi: Kør til lufthavnen – og straks kom forskellige valgmuligheder op på skærmen, som vi så kunne vælge fra. Man kan også bede den om at åbne og lukke vinduer.