Det er imponerende, hvad den forholdsvis lille japanske bilfabrik Mazda kan præstere. Det må næsten være troldmænd, der huserer hjemme på hovedkontoret i Hiroshima.
Det lykkedes bl.a. udviklingen af sportsvognen MX-5, der er en nutidig og moderne sportsvogn for folket – med idé fra 60’ernes britiske sportsvogn Lotus Elan.
Hos Mazda er der qua fabrikkens størrelse ikke langt fra idé til handling – og man lykkedes at videreudvikle den tyske ingeniør Felix Wankels rotationsmotor hos NSU i Neckarsulm – helt tilbage i 60’erne og 70’erne – med langt flere patenter end NSU.
Fra 1963 til 2012
Første bil med wankelmotor var NSU Spider i 1963 og siden NSU RO 80 i 1967. Mazdas første wankel-bil var Cosmo i 1967 og RX-7 i 1978.
Men hvor NSU måtte kapitulere – og afhænde fabrikken til Volkswagen – måske fordi luksusbilen RO80 økonomisk var for stor en mundfuld for fabrikken, der ellers havde været succesfuld med deres knallerter efter krigen.
Mazda troede på teknologien og forbedrede den betragteligt, så den kunne holde, men den var fortsat meget uøkonomisk, og det passede ikke til oliekrisen i 70’erne. Den seneste rene wankel-Mazda herhjemme var RX-8 i 2012.
Danmarksmester i rally
En wankel-motor er kendt for at være næsten lydløs.
Støvsugerbanden blev Morten Spiro og Else Ydes RX-7 rallyteam kaldt, da de kørte i bilen i 1982-1985 – og blev danske mestre i 1985.
I 1991 vandt Mazda dog Le Mans løbet med en wankel-racerbil.
Rækkevidde-forlænger
Mazda har nu genoplivet rotationsteknologien i den nye MX 30 R EV – hvor man har taget eludgaven MX 30 og tilsat en lille wankelmotor på 830 ccm på 75 hk som rækkeviddeforlænger efter plug-in hybrid princippet.
Så hvor rækkevidden i MX-30 elbilen kun er 200 km – er MX 30 R EV’s rækkevidde 680 km.
Rotationsmotoren sørger for at ladebatterier og elmotor op – som trækker forhjulene.
Støj ved opladning
Men hvor elbilen er helt støjfri, er der støj, når elmotor og batteri lades op af wankelmotoren er på arbejde.
Benzintanken er på 50 liter – mens batteriet i forhold til elbilen er halveret i størrelse – på 17,8 kWh. Men den er ikke super-økonomisk – ifølge fabrikken cirka 12 km/l.
En måde at undgå støjen og køre økonomisk er at lade bilen op – og det kan ske både via vekselstrøm (AC) med 11 kW og jævnstrøm (DC) med 34 kW – så kan man få 85 km rækkevidde på ren el (WLTP tal) og 130 km i bykørsel – nok til dagligdags kørsel.
Tre køremåder
Bilen er teknisk indviklet – men man kan vælge mellem normal kørsel, elkørsel og opladning under kørsel.
Ved normal kørsel begynder den at lade op, der når der resterer 45 procent el – ved kørsel på el, begynder den først at lade. når der ikke er mere el.
Behagelig rejsebil
MX 30 og MX 30 R EV deler karosseri og indretning.
MX 30 R EV kører lige så behageligt som eludgaven. Man sidder godt bag rattet i velformede sæder.
Og den er ganske habil på en snoet landevej.
Billigste plug-in hybrid
Der betales ikke afgift på MX 30 elbilen, men der skal svares afgift på en plug-in hybrid (med nedsat) – men med en pris på 240.000 kroner på hvide plader er det samtidig landets billigste plug-in hybrid bil. Elbilen er godt 20.000 kroner billigere.
Som Van ville man kun kunne spare momsen som det eneste i MX 30 elbilen, mens man med en plug in som Van kunne få den til cirka halv pris. Der er dog ingen officiel Van-pris.
Last Mile distribution
Til gengæld ville elbilen være perfekt til Last Mile bydistribution – hvor plug-in bilen kunne klare både byen og hele landet.
Her kommer de modsat hængslede bagdøre til sin ret – for her kunne kurérbudet hurtigt gribe ud efter pakken bag førersædet.
Bagdørene kan nemlig kun åbne, når fordørene er åbne.
Vælg en basisudgave
Som personbil er der måske ikke så meget bagageplads – mens varerummet i en Van vil være fint.
Vi prøvede topmodellen Edition R, som på hvide plader koster 328.000 kroner – men her er der pludselig mange konkurrenter på markedet.
Basisudgaverne gør bilen mere konkurrencedygtig, men topmodellen som Van udgave ville være rimelig.
Må ikke køre med trailer
Eneste minus ved bilen, når vi taler erhvervskørsel er, at den ikke må trække en trailer.
Samt at der ikke er handskerumslås.
Og så kunne udsynet skråt bagud godt være bedre – men her kompenserer bilens kamera en del.
Masser af udstyr
Bilen har en stor touchscreen, som betjenes med en drejeknap i midterkonsollen. En del af bilens funktioner er gemt på skærmen.
Udstyret er til gengæld flot – i Edition R bl.a. med adaptiv fartpilot, skifteplader bag rattet, LED lygter for og bag, 10 airbags, linjevogter, regnsensor, navigation, autohold, blindvinkelalarm, 360 graders kamera, skiltegenkendelse, elektrisk p-bremse, læderrat med varme, head-up display og klimaanlæg.
–
Faktaboks Mazda MX-30 R-EV e-Skyactiv:
Motor: el.
Ydelse: 170 hk.
Moment: 260 Nm.
Batteri: litium ion 17,8 kWh.
Generator: 830 ccm rotationsmotor/Wankel.
Rækkevidde: 680 km.
Rækkevidde ren el: 85 km (WLTP – 130 km i by.
Gear: 1 trins aut.
CO2 udslip: 21 g/km.
DC ladning 20-80 pct: 25 min
AC ladning 3 faser (20-80 pct): 50 min.
Træk: Forhjulstræk.
Topfart: 140 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 9,1 sek.
Akselafstand: 2.660 mm.
Totalvægt/køreklar vægt: 2.251/1.778 kg.
Trailervægt: 0 kg.
Læssehøjde udvendigt/indvendig: 670/90 mm.
Varerum: ca. 1.200 liter.
Fabriksgaranti: 3 år.
Tank: 50 liter.
Dæk: Bridgestone Turanza T/005 – 215/55 R18.
Pris hvide plader: Fra 240.000 kr.
Pris testbil (Edition-R): 328.000 kr.
Pris Van: Fra ca. 120.-150.000 kr.