Notice: Function add_theme_support( 'html5' ) was called incorrectly. Du skal sende en række af typer. Se venligst Fejlfinding i WordPress for mere information. (denne meddelelse blev tilføjet i version 3.6.1). in /var/www/www.varebilogtransport.dk/www/wp-includes/functions.php on line 5831
Koreansk hurtiglader

Koreanske Kia/Hyundai er gået i front, når det gælder hurtig opladning af elbiler. 18 minutter tager det at lade op til 80 procent via 800V lynopladning – og ekstra 100 kilometer tager fem minutter. Rækkevidden er over 500 km efter WLTP standard.

Bilerne, som koncernen præsenterer med den avancerede teknologi, er Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6 – som lander herhjemme i oktober.

Et norsk medie har testet Hyundai-udgaven – og har bevidnet den hurtige opladning – endda med en ret flad ladekurve, som viser styrken i teknikken.

Luksus kurér Van

Kia Danmark får 500 enheder af den nye EV6 i år – men de 460 er allerede forudbestilt af interesserede kunder.

Det fortalte salgsdirektør Rasmus Aagaard, da vi var til dansk preview-møde på den spændende bil, som er perfekt som luksus-kurér-Van med sin lange rækkevidde på 510 km, der er tæt på en benzinbils formåen.

Man er ikke låst til opgaver i city, men kan operere over et større geografisk område uden at skulle lade op. Faktisk kan man i reglen lade op hjemme i virksomheden om natten.

Lave priser

Kia har en aftale med en ”Van-kit” producent i Norge, så man hurtigt kan ombygge bilen som Van i Kias eget opbygningscenter i Snoghøj ved Fredericia.

Priser på Van udgaver er ikke oplyst – men på hvide plader ligger priserne mellem 325.000- og 500.000 kroner.

Som Van sparer man kun momsen, da elbiler er friholdt for afgift, når prisen er under en halv million kroner.

Masser af udstyr

Udstyret omfatter bl.a. adaptiv fartpilot, nødbremse, Blind Spot assistent, linjevogter, bird view kamera, fjernlys assistent, parkeringsassistent og navigation– med ekstraudstyr bl.a. el-glas soltag og head up display. Teknisk er der ”Over The Air” (OTA) opdatering.

EV6 byder på udgaver med både for og baghjulstræk samt et stort (77,4 kWh) og et lille (58 kWh) batteri. Et særlig GT udgaver kommer først i 2022.

1.600 kg trailervægt

Bilerne yder henholdsvis 170-, 229-, 325- og 585 hk. Rækkevidden er mellem 400- og 510 km. Udgaverne er standard, Upgrade, GT-Line og GT.

Alle EV6 modeller har trefaset ladning, lynladning med op til 240 kW og varmepumpe.

Et stort plus er trailervægten på 1.600 kg (med stort batteri – ellers 750 kg). Normalt er trailervægt en sjældenhed i elbiler – i hvert fald i denne vægtklasse.

Energikilde til værktøj

Spændende er også, at bilen med den kraftigste batteripakke med et adapter-stik også (med 230 volt strømudtag) kan bruges til at lade andre elbiler op med op til 3,6 kW via mormorlader – eller som strømkilde til håndværktøjer, kogeplader og lys. Dog max til der er 20 pct. strøm tilbage på bilen. Det hedder Vehicle to load (V2L). Der er også stikkontakter i kabinen.

Kia/Hyundai koncernen bruger deres nye Electric-Global-Modular Platform (E-GMP), som er med til at give ekstra meget plads i kabinen og til godset. Varerummet er helt fladt takket været den nye platform – og måler over 1.300 liter.

Super komfort

Nye såkaldt afslapningssæder giver passagererne mulighed for at slappe af med god komfort – til et hvil under jobbet eller under opladningen. Med et tryk på en knap bliver sæderne hævet og lænet tilbage, så kropsholdningen og vægtfordelingen optimeres.

Sæderne, der har varme og ventilation, er betrukket med kunstlæder, som Kia moderigtigt kalder vegansk læder. Men det er et plastprodukt. Man kan også vælge ruskind – i det hele taget er der langt vægt på bæredygtige materialer så som genbrugsplast fra plast-flasker.

Frihøjden er på 17,2 cm – så bilen er midt imellem en SUV og en 5-dørs hatchback i D-klassen. I hvert fald er det let at komme ind og ud af bilen.

To store skærme

Instrumenteringen består af to store digitale skærme på 12,5 tommer – og man har sørget for, at man via “intuitiv menu access”  ikke skal bladre meget i menuerne på skærmene for at få løst sine opgaver.

De vigtigste elementer kan klares via en skiltefunktion, hvor de samme knapper har flere funktioner.

Vi skal også nævne opvarmet rat, god aflæggeplads, trådløs opladning af mobiltelefonen.

Aflæggerum fortil

EV6 byder også på et aflæggerum foran (også kaldet frunk) med en volumen på 52 liter i baghjulstrukne modeller og 20 liter i firehjulstrukne modeller, hvilket giver plads til eksempelvis bilens ladekabel og lignende.

Kia introducerer også en særlig Kia Charge service med rooming-mulighed på tværs af strømudbydere i Europa.