Familiebil, jobbil, taxi og varebil.

Pioneren indenfor elbiler gennem 11år hedder Nissan Leaf – og har lige siden været den mest solgte elbil. Efterhånden anvendes  den til mange opgaver – om end antallet af konkurrenter er stærkt stigende.

Den er dog opdateret mange gange. Der blev solgt otte Leaf Van i 2020 – to stk.  i år indtil udgangen af maj måned. Mange kommuner forlanger f.eks., at deres leverandører skal køre grønt for at opnå opgaver.

På Storebælt

Flere virksomheder og offentlige myndigheder kører i Leaf – og selv om det kun er momsen, som man sparer i en gulplade udgave, så passer den kompakte Leaf godt ind i de grønne bilflåder. Bl.a. har Storebæltsforbindelsen valgt Leaf Van til en række serviceopgaver.

Der er ikke så mange aflæggemuligheder – men dog handskerumslås. Der er en indvendig læssehøjde på 250 mm – udvendig på 720 mm.

Vi skal også nævne tre års fabriksgaranti og fem års garanti på eldele.

2021 udgaven

Vi har prøvet den seneste 2021 udgave, hvor det nyeste er en kameraløsning som erstatning for det traditionelle bakspejl. Der er tillige bakkamera.

Teknisk kom Leaf e som nyeste udgave med nu 62 kWh batteri med 214 hk og et drejningsmoment på 340 Nm, som sikrer en rækkevidden på 385 km WLTP – og en sportsvognsagtig acceleration til 100 km/t på 7,3 sekunder.

På vejen sidder man godt bag rattet – men sæderyggen kan ikke indstilles trinløst. Bilen er også ret hårdt affjedret.

Hurtig opladning med 100 kW

Der er også en eco-knap, der holder igen på præstationerne – men øger rækkevidden.
Med hurtiglader (kun Tekna) kan man lade med 100 kW – og så tager 20-80 pct. opladning under 45 minutter.

Hjemme i wall-box’en lader man med én fase og i alt 3,7 kW – og det kan tage mere end 17 timer.

Viste rækkevidde på 394 km

Vi ladede bilen op, da der var 170 km rækkevidde tilbage – og fik ”tanket” bilen 100 procent op med 35,9 kWh (ifølge e’on ladestanderen) over en nat, så rækkevidden på instrumentbrættet blev oplyst til 394 km.

Rekuperationseffekten er god takket været B-pedalen, som samler strøm op ved nedbremsninger – og også betyder, at man nærmest ikke bruger bremsepedalen. B-pedalen er standard i den prøvede topmodel ”Tekna.”

Højt sikkerhedsniveau

Dertil læderindtræk, otte tommer touchscreen og 17 tommer alufælge – samt sikkerhedsudstyr som nødbremse, ProPilot (adaptiv fartpilot og linjevogter), regnsensor, skiltegenkendelse, LED forlygter og bird view kamera (around view monitor).

Vi skal også nævne varme i rattet, klimaanlæg, navigation, to usb-stik, nøglefri betjening, nøglefri start, sæder i ruskind med varme – samt batterivarmer og varmepumpe, som sikrer at strømbesparende opvarmning. Via en app kan man remote tænde for varme eller køl.

Tekniske data Nissan Leaf e+ 62 kWh:
Elmotor: 214 hk
Drejningsmoment: 340 Nm
Gear: 1 trins aut.
Batteri: 62 kWh.
Batterigaranti: 8 år.
Rækkevidde: 385 km.
Forbrug: 180 Wh/km.
Ladeeffekt: 6,6 kW (1 fase/32 A).
Ladehastighed lynlader: 100 kW.
Ladetid 80 pct: 30 min.
Topfart: 157 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 6,9 sek.
Varerum: ca. 1.300 liter.
Trailervægt: 0 kg.
Totalvægt: 2.140 kg.
Køreklar vægt/nyttelast: 1.731/409 kg.
Affjedring: Uafhængig for/semiuafhængig bag.
Bremser: vent. skiver for/skiver bag. esc, ABS.
Fabriksgaranti: 3 år.
Leaf hvide plader fra: Ca. 205.000 kr.
Pris Tekna testbil hvide plader: ca. 365.000 kr.
Pris Van ex. moms: Ca. 270.000 kr.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk