Om tre uger er det ikke umiddelbart tilladt at sælge varebiler med Euro 5 motorer – for 1. september hedder EU miljøkravene Euro 6. Det gælder for alle varebiler.

Navara kører med Renault-Nissan alliancens 2,3 liter dieselmotor med 160- (enkelt turbo) eller 190 hk (dobbelt turbo) – og Eur6 normen bliver opfyldt gennem brug af SCR efterbehandlingssystem (Selective Catalytic Reduction).

Bilen har derfor to påfyldningsstudser – én til diesel på den ene siden af bilen og én til tilsætningsstoffet AdBlue på den anden side af bilen.

Længere på literen
SCR systemet betyder lavere CO2 emissioner og reduceret NOx udledning – og dermed lavere brændstofforbrug. CO2-emissionerne er nu helt ned til 167 g/km, hvilket svarer til en reduktion på 2g/km i forhold til den tidligere Euro 5-motor. Brændstofforbruget er i henhold til den officielle test forbedret til 15,9 km/l – en forbedring på 0,3 km/l.

AdBlue-tanken kan fyldes op ved hjælp af flasker eller AdBlue-pumper, så brugeren har maksimal fleksibilitet. Den rummer 17 l, så man kan køre op til 11.500 km mellem påfyldningerne.

Førerinformationer vedrørende AdBlue-systemet er blevet integreret i LCD-kombiinstrumentet i Navara, hvor den centrale informationsskærm er placeret mellem de to hovedinstrumenter.

Pick-up of the Year
Nissan Navara har i øvrigt  vundet International Pick-Up Award 2016 – og her skal fremhæves 5-leddet uafhængig baghjulsophæng i Navara – samt en garanti på 5 år/160.000 km (for alle Nissan erhvervskøretøjer).

Men Euro 6 tilpasningen er der nu Start-stop-system til reducering af brændstofforbruget som standardudstyr i alle Navara-modeller med manuel gearkasse (fra og med modellen Acenta).

Grundet Euro 6 teknikkens vægt er totalvægten steget med 35 kg, og egenvægten er steget med 5-38 kg (afhængigt af model). Nyttelasten udgør ca. 900 kg, og den maksimale anhængervægt er fortsat 3,5 ton.

Nissan Navara fås som Double Cab og King Cab.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk