Det første serieproducerede eksemplar i Danmark af den elektriskeFuso eCanter kommer til eComExpo messen, der åbner i dag torsdag og varer til og med fredag.

Fuso, der bygges i Portugal, er en del af Daimler Trucks – og har specialiseret sig i kompakte lastbiler til bytrafik.

Selvom eCanter i seneste udgave er ny herhjemme, var den ved premieren i 2017 i Berlin den første masseproducerede elektriske lastbil i brug hos kunder over hele verden.

Anden generation

Den model, der nu begynder at blive solgt i Danmark, er anden generation.

Selvom Fuso oprindeligt er et japansk mærke, har eCanter og Canter diesel for det europæiske marked altid været bygget i Portugal.

”Det er virkelig dejligt, at vi lige fik vores første eCanter hjem i tide til eComExpo. Det er en perfekt “last-bybil”. Uanset om man sætter en kasse på eller har et lad på,” siger Mikael Voigt fra importøren Hessel Trucks.

Tekniske data

Totalvægten er maks. 8,5 ton, og rækkevidden er på papiret cirka 200 kilometer, men i bytrafik nærmer den sig ofte de 300 km.

I modsætning til andre elektriske lastbiler kan eCanter også oplades med vekselstrøm og med en effekt på 22 kW.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk