Når Volvo Ocean Race, verdens længste sejlsports-begivenhed, indledes i oktober i år, er det verdens største container-rederi, danske Maersk Line, der er shipping-partner.
Løbet foregår over ni måneder, passerer fire kontinenter og oceaner samt anløber havne i 10 lande undervejs. I byerne holdes der pauser, og alle interesserede sejlsports-entusiaster vil vanen tro besøge havnene, mens de store sejlbåde er i havn.
I havnene vil der også være tid til at udbedre skader på bådene – og i den situation er det vigtigt at have servicemuligheder – ikke mindst mulighed for at skaffe nye dele frem til de forskellige havne.
Eksperter i at få varerne frem
Chefen for Volvo Ocean Race, CEO Knut Frostad er derfor glad for, at der er kommet en aftale på plads med Maersk Line, som med 500 skibe vil være eksperter til at få både godset frem til at opbygge velkomstområderne i de mange byer – samt at få reservedele frem i tide til de mange pausesteder.
Maersk har 30.000 medarbejdere i 150 lande – og dækker alle de havne, som løbet kommer forbi.
I 40 år har det lange søsportsarrangement – først som ‘Whitbread Round the World Yacht Race’ fra 1972 og siden 2001 som Volvo Ocean Race.
Uden sponsorer – intet løb
Der har gennem årene været mange sponsorer – for uden dem kan et sådant løb ikke gennemføres. 1.000 personer er desuden direkte involveret i løbet – inklusive holdene. 2,9 milllioner tilskuere ventes at kikke forbi de 10 havne under løbet.
For Maersk Line er mange også glade for samarbejdet, fordi det ikke mindst understreger rederiets formåen. Allerede nu skal de fragte 90 containere rundt med udrustning til holdene og organisationskomiteen.
Ligesom Maersk Line
”Volvo Ocean Race handler om sømandskab, team-work, udfordringer samt at kunne tilpasse sig situationen om bord,” siger Stephen Schueler, der er kommerciel chef i Maersk Line i forbindelse med partnerskabet med løbet.
Altså arbejdsforhold helt som ombord på en af rederiets 500 skibe.
71.745 km. er løbets længde, og syv hold vil deltage i løbet i år, som skydes i gang i spanske Alicante, mens målet bliver i Volvos ”hovedstad” Göteborg. I 2012 kom der omkring tre millioner besøgende på havnene under løbets 10 pauser.