Alt skal være SUV-design – også i de mindste udgaver, og det vil japanske Mazda vise på bilmessen i Genève i marts.
Sport Utility Vehicle eller SUV er bare tidens buzz-word – noget som alle bare skal have. Ude er standard minibiler, sedan-biler og traditionelle stationcars – inde er højbenede biler i alle størrelser.
Mazda har gennem årene haft mange SUV-biler så som CX 3, CX 5, CX 7 og CX 9 – men det er ikke nok. Vi skal længere ned – så mon ikke nyskabelsen kommer til at hedde CX 2.
Hurtigt i Danmark
Typisk japansk vil vi nok hurtigt se bilen herhjemme – måske til sommer – men så er den også klar til at tage kampen op med f.eks. franske Citroën og tyske Volkswagen.
Den nye japanske mini-SUV, som modsat de fleste japanske biler faktisk bygges i Japan, vises for første gang nogensinde på biludstillingen i Genève i begyndelsen af marts måned. Klogt – for små SUV’er er i høj grad målrettet Europa. Og så er Schweiz produktionsmæssigt neutralt.
Avanceret teknologi
Den nye SUV bliver den anden model, der baseres på Mazdas nye tekniske platform, SKYACTIV-Vehicle Architecture, og avancerede Kodo-design.Også ny CX 5
Motorprogrammet kommer til at bestå af de seneste SKYACTIV-motorer, der inkluderer en motor med den særlige SPCCI-teknologi (Spark Plug Controlled Compression Ignition) med en forbrændingsmetode, der kombinerer fordelene ved en benzinmotor med fordelene ved en dieselmotor.
Også ny CX-5
Mens vi taler SUV. Mazdas mest solgte model, Mazda CX-5, vises også i Geneve.
Den er i år opdateret med et forbedret standardudstyr, muligheden for at vælge en eksklusiv interiørpakke med nappalæder og ægte træpaneler samt tilføjelsen af G-Vectoring Control Plus (GVC Plus), der giver endnu bedre køreegenskaber.
Alle Mazdas SUV-modeller kan indregistreres som gulpladebiler i Danmark.
Helt ny Mazda 3
På standen i Geneve finder man også den nye Mazda3 som hatchback og sedan. Mazda3, der introduceres i Danmark til foråret, havde verdenspremiere i Los Angeles i november sidste år og er første repræsentant for den helt nye modelgeneration.
Den bliver også første model, der kan udstyres med SPCCI-motoren, kaldet SKYACTIV-X, i kombination med et intelligent M Hybrid-system.
Den internationale biludstilling i Geneve åbner for pressen den 5. marts og for publikum den 7. marts i år.