MG har fået godt fat i det danske marked med deres el- og plug-in-hybrid bilmodeller – med masser af udstyr til fornuftige penge.

Men nu rydder de stort set bordet med den nye elektriske mellemklassebil MG4, der med nærmest alt det udstyr, som man kan tænke sig, sælges til 285.000 kroner.

De nærmeste konkurrenter koster om ikke det dobbelte, så godt over 100.000 kroner mere, hvis man skal sammenligne med udstyret, som i MG4 Luxery bl.a. omfatter adaptiv fartpilot, nødbremse, linjevogter, varmepumpe – og 17 tommer alufælge. Udstyrslisten er meget lang.

Den kører godt

Faktisk er kvaliteten ganske god – bl.a. med letgående styring (drive-by-wire fra Continental) – og fire indstillinger til rekuperation – hvor man samlet strøm op ved friløb og opbremsning. Man kan selv indstille speeder-responsen.

Der er også stemmestyring (på engelsk) – og en app, så man kan kommunikere med bilen via sin mobiltelefon.

Billigere udgaver i 2023

Det bedste er, at MG4 senere kommer i to lavere udstyrede versioner til priser fra måske 200.000- til 250.000 kroner med bl.a. en mindre batteripakke i indstigningsmodellen – og mere økonomisk spiselig for mange danskere, men afgifter er der jo ingen af. Senere kommer en 4×4 udgave til.

Rigtig mange køber deres MG på nettet – måske efter en prøvetur hos en forhandler – og fra næste år kan man også lease bilen.

På sigt ville en Van-udgave være selvskreven – i takt med at der skal bruges elektriske ”Last Mile Delivery” køretøjer. Bl.a. er der V2L – så man kan fra bilen kan få strøm til en boremaskine.

Teknik som Tesla

Som personbil får man en rummelig bil med god plads på bagsædet takket været lang akselafstand og lav batteripakke. Der er en god kørestilling med sædevarme (både sædehynde og ryg) samt ratvarme.

Der er ikke nøglefri start – kontakten sidder som i Tesla i sædet, og så skal man bare træde på bremsen før man kan køre.

Importøren sammenligner biler med Peugeot e-208, som i billigste udgave koster det samme som Luxery udgaven af MG4. Men e-208 er mindre. En VW ID.3 i samme størrelse som MG4 koster i basisudgave fra 360.000 kr.

Mange nye kineserbiler

De kinesiske producenter kommer med nye bilmodeller til bl.a. det danske marked som en tsunami – og det minder lidt om 60’erne, da japanske biler landede herhjemme til super-priser og med langt mere udstyr end de europæiske biler.

Det hele gentog sig, da koreanske biler kom hertil 30 år senere.

Det gjaldt bl.a. Kia, som Nellemann gruppen i dag storsælger – endda med 7 års fabriksgaranti. Nellemann står også bag MG, som også har 7 års fabriksgaranti.

Flere på samme platform

MG4 kommer fra én af verdens største bilproducenter, SAIC fra Shanghai. Bilen er den første med en ny platform, der skal bruges til mange andre elbiler i fremtiden.  MG4 lanceres i disse dage – men de fleste kunder må vente til det nye år med at få bilen.

VOTY.dk har prøvet MG4 – og vi må sige, at den er fuldstændig lydløs. Ingen hyletoner, som ofte høres i elbiler.

Den er også ganske hurtig – og den kører glimrende med en 50:50 vægtfordeling. Det handler om at batteriet kun er 11 cm højt og ligger i bunden af bilen – mens resten af teknikken ligger forskibs. Servostyringen er placeret ved forakslen, så kabinen bliver mere luftig.

Op til 450 km rækkevidde

Elmotoren produceres på licens fra tyske Bosch, som mange andre benytter – og det betyder de lige så kendte 204 hk. Batteripakken er på 64 kWh – og rækkevidden (gennemsnit) er så lang som 450 km efter WLTP normen – i Luxery udgaven dog 435 km.

Hvis man kan finde det rette hurtiglader, kan man med topudgavens 135 kW lade fra 10-til 80 pct. på 35 minutter. Hjemme i wallboxen hedder det 10-100 pct. på 6,5 timer med 64 kWh.

Basisudgaven på 51 kWh tager en time mere. MG4 har indbygget 3-fase lader.

Rallyagtig tagspoiler

Det vakse design spiller også blandt roserne til bilen, som har en nærmest rallyagtig tagspoiler samt en ekstra spoiler under forruden – formet som en hylde med lygtebånd og med lysdioder indlagt, så man ikke er tvivl om, hvilken bil, der kører foran én.

Forrest er der også en spoiler, der er ret lav – og måske lige lav nok. Man skal passe på kantstenene. Spoileren kan også lukke på køleluft, hvis det ikke er påkrævet. Topmodellen har også LED lygter.

Altid to-farvet

MG4 er tillige altid to-farvet.

I kabinen er der i topmodellen stofsæder med kunstlæder-kanter samt læderrat og en touchscreen, hvor det meste er gemt. Så man slipper ikke for at bladre rundt.

Der er dog et par genvejs-taster på rattet, som man selv kan indstille. En hylde nedenunder gennem gearvælger og en flade til induktiv mobil-oplader.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk