Vi har tidligere prøvet Ford Transit Custom i seneste Trail-udgave på grusveje, hvor bilens antispinsystem mLSD beviste sin styrke.
Vi har nu prøvet bilen i udgaven med 170 hk sammen med en kernekunde – entreprenør Vagn Nielsen fra Osted på Midtsjælland.
Her tog vi bilen rundt i det kuperede landskab efterspændt en Ifor Williams tiptrailer med knap to tons grus på ladet – så vi nåede tæt på bilens samlede vogntogsvægt på 5,2 tons.
Letkørt med fuld last
Selvfølgelig kan man mærke lasten, men bilen kører meget stabilt og er fortsat letkørt. Duelighedsprøven er Osted-bakken på Roskilde-Ringsted landevejen, hvor vi fra stilstand accelererede vogntoget op ad bakken.
Og bilen hang ikke i bremsen – den accelererede gelinde opad med stigende omdrejninger til 3.500 omdrejninger, hvor vi skiftede til andet gear ved 55 km/t og til tredje gear ved 85 km/t – hvor vi så ikke kunne presse den mere.
Men en flot præstation – der nok ikke kunne klares med den mindre udgave med 130 hk.
Godt antispin-system
Vi startede også vogntoget på en grusvej, hvor antispin-systemet sikrede en godt afsæt. Custom med Trailudstyr fås kun med manuelt 6 trins manuel gearkasse.
Uden læs er udgaven med 170 hk noget af en racer – med fine præstationer og accelerationsformåen i tredje gear.
Femte- og sjette gear er overgear med ubesværet trækkraft fra 1.500 omdrejninger. I tredje- og fjerde gear er der trækkraft fra 1.250 omdrejninger fra henholdsvis 35- og 60 km/t.
Præcist bakkamera
Vagn Nielsen var glad for bakkameraet, så han helt præcist kunne bakke til traileren og følge forløbet i bilen touchscreen.
Trail er i det hele taget ikke kun et udstyrsnummer eller show-stykke for kunder, der ikke vil nøjes med en standardbil – for der er langt hen ad vejen en mening med galskaben.
Der er eksempelvis mange penge at spare for en håndværker eller entreprenør, hvis vi peger på Trail-modeller, der har et mekanisk firehjulstræk – i forhold til prisen på det intelligente firehjulstræk, som fås i Transit-2 tons Trail serien til ekstra godt 50.000 kroner.
Sparer brændstof
Samtidig spares penge til brændstof, da 4×4-systemet betyder øget forbrug.
mLDS kaldes dette spær, som virker som en Torsen differentiale. Det er købt af Ford ”ude i byen” hos komponentfirmaet Quaife – og det kan faktisk klare en isglat norsk bjergvej, hvor den standard forhjulstrækker må give op.
Det viser en norsk test fra i fjor – men vi blev som nævnt også overbevist på en almindelig dansk grusvej.
Masser af udstyr
Custom Trail har (udover Trend udgaven)16 tommer sortlakerede alufælge, læderindtræk, foldbare sidespejle, regnsensor, xenon forlygter, en særlig rå front a la Ranger Raptor med store Ford bogstaver i grill’en – samt det mekaniske spærredifferentiale.
Trail på en Transit giver desuden sorte plast-skærmforøgede, læderbetrukne sæder med varme og armlæn, læderrat, handskerumslås, air condition, LED lys i varerummet og otte tommer touchscreen.
Sikkerhedsmæssigt kan vi nævne linjevogter og Blind Spot assistent. Men testbilen havde ikke adaptiv fartpilot, som dog kan fås til Custom-modellerne.
Adaptiv fartpilot ekstra
Men i testbilen var der ikke el-styrede sæder og ingen el-spejle.
Man sidder godt bag rattet, når man har vænnet sig til, at hjulkassen i en Transit går så langt ind i kabinen, at man kun med besvær kan strække venstre ben (ind under koblingspedalen) – der er en fodplade, men så skal man sidde med bøjet ben.
Testbilen havde også to skydedøre og luge mellem kabine og varerum..
–
Faktaboks Ford Transit Custom 170 hk Trail L1H1:
Motor: 4 cyl. Turbodiesel EcoBlue.
Miljø: Euro 6.
Tilsætning: AdBlue.
Slagvolumen: 2 liter
Ydelse: 170 hk.
Drejningsmoment: 405 Nm.
Gear: 6 trins manuel.
Forbrugssnit WLTP: 13,9 km/l.
CO2 udslip: 188 g/km.
Dæk: Good-Year Vector All Season.
Træk: Forhjulstræk og antispin (mLSD).
Bremser: Vent. Skiver for/skiver bag – esc, ABS.
Akselafstand: 2.933 mm.
Vendediameter: 10,9 m.
Sidedøre mål: 1.030 x 1.324 mm.
Bagdøre mål: 1.404 x 1.347 mm.
Varerum: 2.554 x 1.775 x 1.406 mm.
Mellem hjulkasser: 1.390 mm.
Varerumsvolumen: 6 kubikmeter.
Læssehøjde: 564 mm.
Trailer: Ifor Williams tiptrailer.
Trailervægt: 2,5 tons.
Merpris Trail ift. Trend: 14.000 kroner ekskl. moms.
Testbil pris ekskl. moms: 254.490 kroner.