En fejl ved sideairbag’en, som ikke åbnede sig korrekt ved en sidekollissions-test for nylig i det uvildige EuroNCAP,  har åbenbart været den væsentligste årsag til, at Mercedes-Benz Citan ved seneste EuroNCAP ctrashtest kun fik tre stjerner af fem mulige.

Det er ikke just et resultat, som sydtyskerne er vant til, men Citan bygges af Renault som søstermodel til Kangoo – og bilen er lidt ude af Mercedes-Benz rækkevidde, når det gælder grundkonstruktionen.

Airbag skal udskiftes
Nu kaldes 3.500 Citan tilbage til fabrikken/forhandlerne – efter sigende for at få udskiftet en side-airbag.

Det skriver det tyske fagtidsskrift Automobilwoche.

De 3.500 biler med side-arbag er en del af de 10.000 Citan, som har forladt samlebåndet på Maubeuge fabrikken i Nordfrankrig.

Daimler-chef Chef Dieter Zetsche har endda udtalt I et interview, at der ville være konsekvenser af det dårlige crash-resultat.

Daimler har skiftet ledelse
Fabrikken har netop skiftet ledelse, så tidligere lastbilchef Andreas Renschler for en måned siden har skiftet  ansvarsområde bl.a. varebiler.

Indtil udgangen af marts hørte ansvaret under Wolfgang Bernhard – tidligere produktionschef med ansvar for bl.a. underleverandører og reservedele.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk