Notice: Function add_theme_support( 'html5' ) was called incorrectly. Du skal sende en række af typer. Se venligst Fejlfinding i WordPress for mere information. (denne meddelelse blev tilføjet i version 3.6.1). in /var/www/www.varebilogtransport.dk/www/wp-includes/functions.php on line 5831
Mere sport til Kia Sorento

(FRANKFURT)

GT-Line betyder højere udstyrsniveau på den nye Sorento, der er i Danmark i slutningen af året.

Kia ruller det store skyts ud på IAA biludstillingen i disse dage – og løfter bl.a. sløret for fremtidens Ceed modeller i form af Preceed koncept.

Men endnu er det for tidligt at sige noget om priser og lancering – men prototypen ser meget færdig ud, så de første Ceed udgaver er nok klar engang næste år – og faktisk sælges der en håndfuld af dem som Van.

Halvdelen som Van

Så er det anderledes med den store off-road’er Sorento, som fejrede så store triumfer herhjemme som Van – inden varebilsbeskatningen ændredes i 2007 og nærmest stoppede salg af store firehjulstrækkere på gule plader.

Men lidt af salget er kommet tilbage.

”Vi solgte samlet 20 enheder af Soronto som personbil i 2016, og heraf var halvdelen på gule plader. Her på IAA viser vi så den mere luksus-udstyrede GT-Line udgave, som vi venter til Danmark i november/december i år. Udover udstyr får den også en del særlige design-detaljer. Vi håber, at vi kan sælge lidt flere Sorento fremover,” siger Lene Mejdal, PR-chef for Kia i Danmark.

Ny Stonic også som Van

Større ineresse vil der nok vise sig for Kia nye Crossover-SUV model Stonic, som har verdenspremiere på IAA messen.

Dette segment er nærmest eksploderet i salg i hele Europa de senere år – og med Stonic er Kia godt rustet til at tage kampen op. Også som Van forventer Kia i Danmark stor interesse.

”Vi får allerede Stonic til Danmark i slutningen af oktober – og vil også udbyde den som gulpladebil, da den overholder målene for at blive bygget om. Prisen som personbil begynder ved ca. 180.000 kroner, men Van priserne har vi p.t. ikke klar,” siger Lene Mejdal.

Priser fra 100.000 kroner

Et godt gæt på Van-prisen vil være cirka halv pris plus moms – det vil sige fra omkring 100.000 kroner plus moms. Stonic kommer bl.a. særlige designudgaver i to farver, hvor man som kunde selv kan kombinere mange af farverne.

Der er to 3-cylindrede benzinmotorer – en 1,2 på 84 hk og en 1,0 Turbo på 120 hk – og en 4-cylindret benzinmotor på 100 hk. Dertil kommer en 1,6 diesel sidst på året med 110 hk – en model, som erhvervslivet nok vil foretrække på grund af trækkraft og økonomi. Kias dieselmotorer er ganske økonomiske.

Kia har en bilfabrik i Slovakiet, hvor der bygges Ceed, Venga og Sportage – resten produceres i Korea, bl.a. den nye Stonic.