Iveco har netop fejret, at deres Daily varebils-udgave er blevet produceret i 700.000 enheder på deres fabrik i spanske Vallodolid – nordvest for Madrid.
Samtidig har man markedet, at det i marts er 30 år siden, at den første Daily blev produceret i Spanien.
Fabrikken producerer iøvrigt også førerhuse til S-Way lastbilen, der færdigproduceres på Ivecos fabrik i Madrid.
Fabrikken opført i 1955
Valladolid-fabrikken, der blev bygget i 1955, blev opkøbt af IVECO i september 1990 efter at være ejet af virksomheder som FADA, SAVA og endelig Pegaso – tidligere et selvstændigt bil- og lastbilsmærke – der lagde logo til de første Iveco lastbiler, der blev produceret i Spanien.
Det producerer i øjeblikket 140 Daily om dagen på fabrikken – en model med mere end 6.000 produktvarianter samt 150 S-WAY førerhuse om dagen.
”Valladolid fabrikken er et vellykket industriprojekt, der har givet stabilitet og livskvalitet til
så mange familier i Valladolid,” siger Jose Manuel Jaquotot, leder af fabrikken.
1.100 medarbejdere
Fabrikken i Valladolid beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere og betragtes som en af de førende
virksomheder i Castilien og León-regionen. Fabrikken har produceret køretøjer siden 1957 – og fejrede I 2017 sit 60-års jubilæum.
Vallodolid fabrikken arbejder på at blive en konkurrencedygtig fabrik, ikke kun inden for Iveco Group, men også i den vigtige industrialiserede region Castilien og León.
I 2019 opnåede man Guldniveau i World Class Manufacturing, en pris for det højeste niveau af industriel innovation – som anerkendelse for de store fremskridt inden for kvalitet, miljøbeskyttelse, sikkerhed og innovation i produktionsprocesser.
Seks generationer
Iveco Daily er blevet produceret i seks generationer – og det foregår i dag foruden hovedfabrikkerne i Suzzara i Norditalien og i Vallodolid også i Boumerdes i Algier samt Nanjing i Kina. Daily sælges i 110 lande i verden.
Det begyndte i Suzzara i 1978 med første generation. Anden generation kom i 1990, tredje generation fulgte i 1999, fjerde generation i 2006, femte generation i 2009 og nuværende generation i 2014.
Indimellem har der været et række facelifts – senest i fjor. Ialt er det blevet til over tre millioner enheder.