Hjælpemissioner og ingeniøropgaver i kamphandlinger er målsætningen med et nyt type køretøj/gravemaskine fra tysk/østrigske RMMV – Rheinmetall MAN Military Vehicles – og slovakiske CSM.

Basisprodukt er den gennemprøvede militærlastbil Rheinmetall MAN HX 8×8, der også fås i en armeret udgave.

Med det nye køretøj kan man hurtigt flytte sig fra den ene til den anden opgave, hvor en normal gravemaskine først skal læsses af og på.

Rækker 14,6 meter

HX bruges af mange landes forsvar på kloden – også herhjemme. USD 214 gravemaskinen er monteret på chsssis’et på lastbilen og arbejder fleksibelt. Køretøjet kan også udstyres fjernbetjent – til selvforsvar.

Gravemaskinen kan dreje 360 grader og har påmonteret en forlænget teleskoparm, så den kan række 14,6 meter – og så kan den påmonteres flere redskaber.

Udover gravemaskinens skovl kan det være en krog eller en hydraulisk og skæreredskab. Der kan løftes emner på op til 7,5 tons – og kan således fungere som en hjælpekran.

HX – militær hyldevare

Hvis det ønskes, kan gravemaskines førerhus armeres efter såkaldte STANAG-niveauer og udstyres med et ventilationssystem.

Ligesom hele RMMV’s HX-familie er HX 8×8 en militær hyldevare – designet til at modstå de mest opslidende militære forhold.

Den kommer rundt i selv det vanskeligste terræn. Når den er klar til at køre, vejer den grundlæggende version af køretøjet 28 tons.

Velkendt dieselmotor

Dens gennemprøvede MAN D2676 dieselmotor yder 540 hk, hvilket giver HX 8×8 en tophastighed på 90 km/t. Køretøjet kan klare hældninger på 60 procent og desuden en vadedybde på 1,5 meter.

16.000 HX-køretøjer nu er i drift over hele verden – og det giver fordele med hensyn til vedligeholdelse, reparationer og træning.

Adskillige NATO-lande ejer allerede HX-familielastbiler, hvilket resulterer i synergieffekter, især under multinationale operationer.

Internationalt samarbejde
Den helt specielle HX 8×8 gravemaskine er endnu et eksempel på Rheinmetall-samarbejdet med europæiske og andre internationale partnere.

Dette er heller ikke begrænset til teknisk samarbejde. Ved at samarbejde med Rheinmetall vil CSM drage fordel af adgangen til nye eksportmarkeder.

Desuden giver den Düsseldorf-Wien baserede RMMV teknologivirksomhed staten Slovakiet yderligere muligheder for at samarbejde med den lokale industri. En mulighed ville være produktionen af infanteri kampkøretøjer i NATO-landet.

Produktion lokalt

Dette vedrører eksempelvis et tilbud til Slovakiet fra Ungarn om at producere den nyeste Lynx KF41-familie af pansrede køretøjer udviklet af Rheinmetall.

Ungarn valgte at anskaffe Lynx i 2021 med en stor andel af de køretøjer, der skal fremstilles i Ungarn i samarbejde med Rheinmetall.

Lynx-familien behøver man ikke at vælge alene på grund af dens præstationer. Den sætter også en ny standard, når det gælder forsvarssamarbejdet mellem NATO’s medlemsstater og andre partnerlande – er meldingen fra RMMV.

Større merværdi

Hvis nabolandet Slovakiet, der også er medlem af NATO, vælger Lynxen, vil en stor del af landets nye flåde af køretøjer også blive produceret lokalt.

Det betyder, at det vil drage fordel af et vidtrækkende samarbejde på forsvars-teknologiområdet.

Det vil igen resultere i større merværdi samt at beskytte og udvide landets teknologikapacitet indenfor forsvaret.

Fakta:

Et alsidigt, multifunktionelt køretøj fra Rheinmetall MAN militære køretøjer og CSM.

Kraftig UDS 214 gravemaskine med 14,60 meter lang teleskoparm og diverse redskaber.

Gennemprøvet HX 8×8 chassis.

Hvis det er nødvendigt, kan den udstyres med armerede førerhuse og fjernbetjening.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk