Levende muslinger og muslingeskaller bliver transporteret på grønneste vis af Lindbjerg Transport i firmaets nye Scania S500.

500 meter længere pr. liter dieselolie præsterer vognmand Benny Lindbjerg fra Nykøbing Mors med sin nye Scania S500 – i forhold til sin tidligere lastbil, som også ydede 500 hk.

Han kører næsten altid med maks. vogntogsvægt. Det kan være med levende muslinger på en fire-akslet tiptrailer eller med muslingeskaller i en 100 kubikmeter walking floor-trailer. Han kører også med halm og foderstoffer.

40 års erfaring

Vognmanden har kørt lastbil i mere end 40 år. De seneste godt tre år har han drevet vognmandsforretningen Lindbjerg Transport ApS, og for et par måneder siden kunne han sætte sin nye Scania S500 A 6×2 i drift.

Hos Lindbjerg Transport kører man næsten altid med maksimal vogntogsvægt. Det kan være med levende muslinger på en fire-akslet tiptrailer eller med muslingeskaller i en 100 kubikmeter walking floor-trailer. Firmaet kører også med halm og foderstoffer.

Efter blot otte uger er Benny Lindbjerg imponeret af den nye lastbil.

Nul fejl

”Jeg har lige været til det første indkøringsservice, og der var ikke en eneste fejlkode i computeren,” siger vognmanden.

Som vognmand skal han jo selv betale dieselolien, så han spidsede ører, da Stiholts værkstedschef i Thisted, Niels Kristensen, fortalte om de gode erfaringer med brændstofforbruget i Scanias nye 500 hk-motor.

”Egentlig var jeg ved at købe en S580 V8, men jeg ombestemte mig, og det har jeg bestemt ikke fortrudt,” siger Benny Lindbjerg.

Mange pakkeløsninger

Den nye S500 er opbygget af Stiholt i Thisted med hydraulikanlæg, heldækkende alu-dørk, høj galge og Stiholts specialitet i form af en kraftig sikkerhedsbjælke bagest, der forhindrer, at bagenden af chassiset beskadiges ved nærkontakt med svanehalsen på traileren.

Benny Lindbjerg har ikke kun været god ved sin tegnebog ved at vælge en af markedets mest økonomiske og avancerede lastbiler. Han har også været god ved sig selv, idet der i førerhuset er blevet plads til flere pakker, end han normalt får til jul. Det gælder bl.a. lyspakke med LED-forlygter, chaufførpakke+, infotainmentpakke, klimapakke, sikkerhedspakke, tryghedspakke og læderpakke.

Det er lastbilsælger Lars Pedersen, der har udarbejdet den slutseddel og otte-årige serviceaftale inklusive udvidet drivlinegaranti, som Benny ikke et sekund har fortrudt, at han skrev under på.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk