En lastbil, som skal arbejde på Grønland, skal være ekstra hårdfør – så en nyleveret Scania XT har bl.a. træk på fire af otte aksler, tandemtræk, manuelt gearskift og spil.

Det er vognmand Matti Wriedt Eriksen,Arctic Transport ApS i Nuuk, der har fået leveret den meget specielle Scania lastbil.

Den nye bil er kundens femte lastbil, hvoraf de fire er opbygget med Palfinger-kraner i størrelsen 85-110 ton-meter (t/m).

Speciale i bådflytninger

Virksomheden opererer i Nuuk og har en niche indenfor bl.a. bådflytninger, men arbejder også en del for byggeriet, hvorfor den seneste levering har en kran, der er udrustet med flyjib.

Den nye lastbil er en Scania R 500 B 8×4 HZ i såkaldt XT-udførelse, dvs. til barsk entreprenørkørsel under de mest krævende forhold.

At bilen ikke skal bruges for sjov, fremgår da også af specifikationen, som bl.a. byder på tandemtræk, stålfjedre hele vejen rundt, retarder, tromlebremser og manuelt gearskifte.

Opbygget hos KLC i Kolding

Opbygningen, som KLC, Kolding Lastvogns Center, har stået for, består af en Palfinger PK110.002 SH med otte hydrauliske udskud og en hydraulisk rækkevidde på 22,5 meter.

Dertil kommer 3,5 tons hydraulisk wirespil monteret på knækarmen samt flyjib PJ125E, hvilket giver en samlet vandret rækkevidde på 32,5 meter.

Ladet er 6,3 meter langt med udskydelig bagende, 1.200 mm forsmæk og 300 mm alu-sider.

Leveret af Stiholt i Hjørring

Arctic Transport råder nu over fem imponerende Scania – heraf fire med Palfinger-kraner på 85-110 t/m.

Vognmand Matti Wriedt Eriksen, der også er virksomhedens stifter, kører selv med en Scania G 490 B8x8 med PK110 kran.

Den nye Scania R 500 er klargjort til levering af Stiholt i Hjørring. Den er levet af lastbilsælger Christian Pedersen, der er Stiholts ekspert i salg på Grønland.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk