Den kommende Renault Kangoo skal agere platform for fremtidige el-varebiler fra alliancepartner Nissan.
Det meddeler vicepræsident, COO for Nissan Motor Co, Ashwani Gupta.
Det gælder også den succesrige eNV200, som skal produceres på Kangoo-fabrikken i nordfranske Maubeuge.
Fra biler til batterier
Den nye eNV250 bygges allerede på fabrikken i Frankrig. Den er p.t. dog ikke planlagt introduceret herhjemme, men sælges bl.a. i Norge.
Fabrikken i Barcelona, som også bygger pick-up modellen Navara, lukker og slukker – men vil måske blive omdannet til batterifabrik.
Omstillingen fra Nissans selvstændige produktionen i Barcelona ventes at ske senere i år.
Både el og diesel
Nissan fortæller ikke mere om tekniske detaljer om fremtidens varebiler – men man vil både tilbyde varebiler med diesel og forbrændingsmotorer – sidstnævnte sker p.t. kun for NV250 modellen.
I Maubeuge vil man i fremtiden også producere Citan i el- og bl.a. dielseludgaver for samarbejdspartner Mercedes-Benz.
Win-Win situation
Gupta udtaler, at den fælles produktion hos alliancepartner Renault betyder konkurrencefordele for både Nissan og Renault – og er endnu et eksempel for alliancens Win-Win strategi.
Men der er frustrationer i Barcelona, hvor flere tusinde medarbejdere vil miste deres arbejde, hvis ikke fabrikken kan bruges til andre formål.
Kraftig Nissan DNA
Gupta understreger dog, at de kommende biler vil have en kraftig Nissan DNA – og kunder vil kunne forvente et fortsat udbud af overkommelige el-køretøjer fra de to producenter.
Men det er vigtigt for Nissan at melde ud, at man vil fortsætte succeshistorien med eNV200, der som første stor-serie el-varebil allerede blev præsenteret i Barcelona i maj 2014.
Dieseludgaven Nissan NV200 blev udnævnt til Van of the Year i 2010. Renaults elektriske Kangoo Z.E. fik samme pris to år efter.