Nu kommer varebiludgaven af Citroën C4 Picasso på markedet som gulpladebil – og sidst på året ventes den større Grand Picasso også at blive markedsført på gule plader og papegøje-nummerplader.

137.411 kroner plus moms er begyndelses-prisen for Picasso  Van udgaven i udgaven e-HDi 90 ETG6 Attraction.

Xsara Picasso blev solgt i 10.000 eksemplarer som Van fra 1999 til 2006, mens personbilen kun blev solgt i ca. 9.200 enheder i samme periode. Den nuværende C4 Picasso-serie er blevet solgt i 12.000 enheder som personbil, men kun i 1.100 varebilsudgaver.

Ændret bilbeskatning i 2007
Det hele skyldes en ændring i lov om varebilbeskatning i 2007 (med ikrafttræden januar 2008), hvorefter små varebiler blev beskattet med 50 pct. i stedet for som tidligere 30 pct.

Regeringen ville bl.a. standse privates køb af gulpladebiler – men det ødelagte meget for erhvervslivet.

Det stoppede salget af de små populære og økonomiske varebiler. Det var samtidig, at man ændrede beskatning af campere og store gulplade-firehjulstrækkere, som ikke mindst var årsag til det politiske indgreb.Men nu har erhvervslivet vænnet sig til den nye beskatning – og private køber i stedet microbiler – uden meget provenu til staten.

Kompakt – men rummelig
Med den nye C4 Picasso har Citroën taget syv-mile skridt i teknologisk udvikling med ny undervogn, der gør bilen lille udvendig og stor indvendig. Den måler udvendigt 4,43 x 1,83 meter i længde og bredde samt en højde på 1,61 meter. Bagklappen er bred og åbningen  regulær.

Når bagklappen åbner, løftes baglygterne med op og gør åbningen endnu bredere. Ombygget til varebil er lastfladen i varerummet op til 1.565 mm i længde – og bredden er 1.355 mm (mellem hjulkasserne 1.095 mm. Det giver et varerumsvolumen på godt 1,7 kubikmeter.

Den nye C4 Picasso har et markant design, og den store forrude giver et godt udsyn – hvortil kommer mere plads og lys i kabinen.

Masser af udstyr
Instrumenteringen er digital, og instrumentbordet er bygget op om to skærme i midten: en touchscreen på 7 tommer og en 12 tommer skærm.

7 tommer skærmen er standard på alle udgaver og rummer 7 ”tryk-kontakter” på skærmen for styring af ventilation, navigation, radio og telefon, mens 12-tommer skærmen viser information om kørslen. På de to første udstyrsniveauer er 12-tommer skærmen en LCD-skærm og på udstyrsniveau 3 en HD, hvor føreren selv kan vælge opsætningen.

To dieselmotorer
Som Van kan den nye C4 Picasso leveres med to dieselmotorer med 92 og 115 hk. e-HDi 90 og e-HDi 115 har Stop&Start og kan også leveres med ETG6 semiautomatisk-gearkasse. Der er tre udstyrsniveauer: Attraction, Seduction, og Intensive.

Standardudstyret omfatter  fra første udstyrsniveau med bl.a. ESP og hill-holder (bakkeholder ved igangsætning) ,  de to nævnte skærme, aircondition, el-ruder for og bag, varme i forsæder, Connecting box, LED-lys foran og tågeforlygter.

Fra udstyrsniveau Seduction kan ryglænet på passagersædet fældes frem, så man kan øge varerummets længde og dermed transportere særligt lange genstande eller bruge ryglænet som bord.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk