Efter tre år bliver Kias Crossover-model Sportage facelifted med ændret frontdesign og opdatering af interiøret. Mest spændende er dog, at man nu kan få en Sportage Van fra 160.000 kroner plus moms mod før lidt over 200.000 kroner.
Siden 2007 har bilen været bygget i Zilina i Slovakiet, men der har været leveringsproblemer på hgrund af generel succes med salget i Europa. Det skal om produktionsomlægning og den lavere pris råde bod på.
Helt nyt modelprogram
”KIA Sportage fortjener en ny chance. Det er et super fint produkt i Crossover SUV segmentet. Derfor har KIA Import Danmark med lanceringen af den forbedrede Sportage etableret et helt nyt modelprogram”, udtaler salgs- og marketingchef; Mads Ries Lauvring.
Den nye Sportage har fået en bedre lydisolering, der bl.a. skal minimere støj og vibrationer. Forruden bliver af lydisoleret glas, som vil reducere vindstøjen. Dertil kommer en ny opsætning af affjedring og undervogn – samt nyt gearkasseophæng, der giver et bedre kvalitetsbillede.
Opdateret kvalitet
Udvendigt har bilen fået nye fælge, nye tågelygter, ny kofanger og en ny kølergrill. Indvendigt er kvaliteten blevet opdateret med blødere og mere eksklusive materialer, som kendes fra cee’d-udgaverne.
Den faceliftede model har en længere udstyrsliste samt et nyt design omkring A-stolpen, der skulle give bedre udsyn.
Kendt teknik
Teknisk bliver valg mellem de kendte 1.6 benzin og 1.7 diesel motorer med stop and go system samt KIAs unikke 7 års garanti.
Billigste udgave ”Style” har bl.a. aircondition med køling i handskerum, elruder for og bag og 16” alufælge. For cirka 8.000 kr. plus moms får man i Style Plus yderligere sædevarme for og bag, regnsensor, LED-kørelys og tågelygter med lys, der følger styreudslaget (cornering light.)
Kia Sportage Style 1,6 Van koster 160.000 kr. plus moms.For 5.000 kr. ekstra får man Style Plus med mere udstyr. Billigste 1,7 CRDI diesel Style koster 180.000 kr.plus moms. Style Plus modellen koster også her 5.000 kr. ekstra.
På hvide plader koster billigste Sportage 250.000 kr. Style Plus koster 15.000 kr. mere. Den dansle lancering er fastsat til begyndelsen af april måned.