(JÖNKÖPING)

Ikke én ny kobling – men tre på én gang. Den kendte 795-kobling blev på Elmia præsenteret i nye, stærkere og mere fleksible V-2 udgaver, som kunderne kan vælge imellem.

I Danmark er der nu ikke så meget at vælge imellem – for Danmark har lovkrav om en kørehøjde på 900 mm til 57 mm trækøjer.

”Vi udstiller den danske 900 mm udgave – men man kan også vælge 650- og 425 mm højde. Den nye kobling kommer også i udgaver med lang underlæbe eller både lang overlæbe og underlæbe til at fange traileren, så man ikke skader andre dele af lastbilen,” siger Per Mikkelsen, adm. direktør for VBG Group Sales i Danmark.

Lettere end tidligere
Den nye serie er lettere end tidligere og det er lettere at koble enhederne samme end tidligere. Koblingen er også mere robust, så den ikke behøver samme service og vedligehold. Bl.a. kan fangmunden hurtigt skilles ad via seks skruer – så dele kan udskiftes meget hurtigt -det er således lettere at skifte uden at skifte bøsninger.

”Produktet styrker yderligere vores koblingskoncept, som også omfatter træktrænger, trækøjer, gavle, trækbjælker, bagkofangere og tilbehør. Alle dele arbejder sammen i et robust og gennemtænkt system, hvor hver enkelt del er optimeret for maksimal sikkerhed og ydeevne – samt længere levetid. Det er vores måde at skabe branchens mest pålidelige løsninger,” siger Per Mikkelsen.

Godkendt i 56 lande
VBG 795 V2 er udviklet til bl.a. tunge anhængere med boggiaksel, tunge kærrer og dollies med trækøje efter VBG standard. Et nyt ECE direktiv træder i kraft i år – men VBG’s produkter opfylder allerede de nye krav, som betyder godkendelse i 56 lande i og udenfor EU.

”i forhold til tidligere, køres lastbiler anderledes – der er måske 20 forskellige chauffører i stedet foren enkelt. Det er en udfordring – men vi følger med og gør vores produkter stærkere. Øgede vægte spiller også en vigtig rolle. VI er gået fra 48- til 56 tons på få år – og i Sverige er man ved at gå op fra 60 til måske 74 tons totalvægt, selv om vi tror mere på 64 eller 68 tons. 74 tons ville betyde, at 100 broer skulle opgraderes,” siger Per Mikkelsen.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk