Renault Trucks er nu klar til at præsentere deres helt ny Master-udgave med tilnavnet ”Red Edition.”

Bilen produceres til Renault Trucks af Group Renault på deres fabrik i Batilly tæt ved Strasbourg. Bilen fås med såvel diesel- som el-teknik.

Den nye Master Red Edition har en helt ny og mere stejl front med nyt og større kølergitter, nyt interiør, nye motorer og nye chauffør-assistance systemer.

Holde CO2 udledning nede

Det større kølergitter skyldes ikke mindst behovet for mere luft til Euro 6D Temp teknologien – for at holde CO2 udledningen i ave.

Inden døre er der kommet helt ny instrumentering med touchscreen og mere aflæggeplads.

Den nye Renault Master kan også fås med nye chauffør-assistance systemer, herunder AEBS (automatisk nødbremse), sidevind assistent, permanent udsyn bagved, advarsel mod blinde vinkler og front/bak parkeringshjælp.

Seks diesel- og én eludgave

Modelprogrammet indeholder seks nye dieselmotorer fra 130 hk til 180 hk / 400 Nm samt en elektrisk 57 kW motor.

Samtlige dieselmotorer er udstyret med Twin-Turbo teknologi, der kombinerer lavt moment med høj effekt for optimal kørsel. Det betyder bl.a. lidt lavere brændstofforbrug svarende 1 liter/100 km.

Renault Trucks er alene om Red Edition modellen, der bl.a. omfatter kromkølergitter og desuden LED kørelys. Red Edition fås som kassevogn, chassis samt platformchassis.

Forbedret sikkerhed

Indvendigt er sæderne beklædt med nyt stof, kromknapper til styring af air condition samt en ny, sort og krombelagt gearknap.

Master kan (ved fravalg af passager-airbag) fås med et udtræksbord til arbejds- og fritidsbrug og en handskerumsskuffe, der forøger opbevaringspladsen. Som standard er der desuden trådløs smartphone oplader.

Bilen har som standard nyt udstyr til forbedring af kørekomforten og sikkerheden (air condition, fartpilot og hastighedsbegrænser, automatisk tænd-sluk for kørelys og vinduesviskerne) samt nye funktioner, herunder en USB Bluetooth radio og en foldbar to-knaps nøgle.

Skal styrke salget

Red Edition lanceringsmodellen skal styrke Renault Trucks’ position i det lette segment. Renault har haft konstant vækst i dette segment med en omsætning på over 10 pct. om året i løbet af de sidste fire år.

Renault Trucks tilbyder ekspertise via salgs- og servicesteder. Man har et komplet modelprogram fra 3,5 t til 26 t diesel og elektriske køretøjer. (Renault Master, Renault Trucks D and D Wide).

Meget ekstraudstyr:

Blandt udstyret, som kan tilkøbes ekstra er:

AEBS automatisk nødbremse.

Permanent udsyn bag: en skærm tilsluttet et kamera på bagsiden af bilen gør det muligt for chaufføren at se bagved bilen.

Parkeringsassistance: en radar på forsiden supplerer den bagerste radar med et kamera for nem manøvrering,

Advarsel mod blinde vinkler: et lys i sidespejlene advarer om et køretøj i chaufførens blinde vinkel.

Ekstra sikkerhedslåse på bag- og sidedøre for at øge sikkerheden i lastområdet.

Et Medianav 4 multimediesystem: 7 tommer touchscreen med Androïd AutoTM og Apple CarPlayTM, der gør det muligt at bruge telefonapps under kørslen.