Cross-over eksperterne fra Nissan har slået til igen med den nye X-Trail, som ventes markedsført herhjemme i juli måned.

Hvor den før nærmest var en model lige under off-road’eren Patrol, er den nu mere tænkt som en overbygning til den nye Qashqai, som ikke længere fås i en +2 udgave.
Derfor ventes gulpladeprisen at begynde ved 250.000 kroner (360.000 kr. på hvide plader) for en 1,6 diesel med 130 kr. – kendt fra flere bilmodeller fra Renault-Nissan alliancen.

X-Trail er designet i stil med Qashqai og den kommende Murano i hvad man kan kalde Nissans nye familie-DNA. Men selv om man se den som en fin  bil i terrænet, kan den både fås med to- og firehjulstræk.

4×4 attraktive som Van
Bilen har Nissans nyeste ”ALL MODE 4×4-i-transmission.” En ny X-Tronic-gearkasse er udviklet  til 2WD-udgaver. Ikke mindst 4×4 udgaverne vil kunne blive populære gule plader, da hvidpladepriserne er ret høje. 4×4 modellerne skulle have fine terrænegenskaber – selv om de færreste i vores del af verden har ret meget behov for en 4×4.

Den nye X-Trail er bygget på den nye fællesudviklede Common Module Family-platform (CMF) fra Renault-Nissan.

Bilen har en række nye design-features og detaljer som nye forlygter med LED som standard på de højeste udstyrsvarianter, og ligesom Qashqai med en markant ny LED-positionslys-lysstribe, der gør bilen genkendelig i mørke – noget som bilproducenter efterhånden i stor stil har indført – også til lastbiler.

Glassoltag kan åbnes
X-Trail har desuden en elbetjent bagklap og – som den forrige X-Trail – et panoramasoltag, der kan åbnes.

I kabinen byder den nye X-Trail på en helt ny atmosfære for personerne i bilen. Konstrueret helt fra bunden er kabinen udstyret med en såkaldt skrånende teatersæde-konstruktion, så man har godt udsyn. X-Trail har desuden den nyeste generation af NissanConnect-systemet med smartphone-integrering og en række nye muligheder så som adskillige indbyggede apps.

Bilen fås både med tohjulstræk og firehjulstræk, hvor sidstnævnte omfatter Nissans nyeste generation af ALL MODE 4×4-i-transmissionen.

Netværk af sikkerhed
I kombination med Nissans nye Chassis Control-system og Nissan sikkerhedspakke ”Safety Shield” – hvor man med kameraer kan orientere sig rundt om hele bilen fra førersædet – giver den nye X-Trails drivlinje chaufføren et stort netværk af sikkerheds- og komfortfunktioner.

Den nye X-Trail vil blive bygget på ni forskellige fabrikker rundt om i verden til mange forskellige lande. På verdensplan var forgængermodellen en af koncernens bedst sælgende biler, og den nye version forventes at kunne levere et markant bidrag til Nissan Power 88, som er koncernens midtvejsplan, som dækker regnskabsårene 2011-2016.

Fakta Nissan i Europa:
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter,der har flest aktiviteter i Europa,med mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design,forskning & udvikling,produktion,logistik samt salg og marketing.

Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien,Spanien og Rusland produceret mere end 635.000 biler inklusive mini-MPV’er, crossover-modeller, SUV’er og varebiler.

Elbilen Nissan LEAF er i øvrigt verdens mest populære bil med en kundetilfredshed på 97 pct. Samtidig ønsker hele 95 pct. af kunderne at anbefale bilen til deres omgangskreds.

Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark samt Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 181 mennesker.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk