BT Reflex R, E og O-serien scorer højt på produktivitet og udsyn med den helt nyudviklede mast med en løftehøjde op til 13 meter.
Den svensk byggede reachtruck til intern transport kommer fra Toyota Material Handling.
BT Reflex R-serien er udviklet til at give en høj ydelse ved arbejde i højden. E-serien med vipbar kabine har høj præcision og god komfort, O-serien kan i øvrigt anvendes både indendørs og udendørs. De tre serier har en kapacitet på mellem 1,4- og 2,5 ton – og har  en tilpasset førerkabine med et fornemt førermiljø med godt udsyn.
Den nye BT Reflex serie er blandt de bedste, når det gælder hæve-/sænkeydelse med forbedret løftekapacitet. Man kan således tilbyde mindre modeller, der kan klare samme opgaver som de større modeller.
Ud over løftehøjden på 13 meter er designet af den nye mast innovativt på flere måder. De slanke mastprofiler med en central løftecylinder, slangernes placering og den åbne gaffelvogn med integreret sideskift giver frit udsyn over lasten, øget sikkerhed og højere produktivitet.
Den forbedrede reach-styring giver også en god stabilitet og præcis styring af masten.
Gennemsigtigt tag
Toyota lancerer også et gennemsigtigt tag, designet i kombination med den nye mast, så truckføreren får et fint udsyn opad med minimal hindring af udsynet over lasten. Den nye mast er udviklet med færre komponenter og bedre beskyttelse af delene samt øget driftssikkerhed og nemmere vedligeholdelse.
Den vipbare kabine og Transitional Lift Control (TLC) er unikt for Toyotas reachtruck. Disse funktioner, der allerede findes på de nuværende modeller, har vist deres værd under driften – og er blevet forbedret på den nye serie.
Når man vipper kabinen for at få bedre udsyn, sker det nu mere jævnt. Det gør det mindre ubehageligt, når man arbejder i højden, og det giver også føreren et bedre udsyn. Lasthåndteringen er derfor mere ergonomisk og mere sikker.
Fokus på truckføreren
Med TLC-funktionen kan man arbejde med maksimal hastighed ved lasthåndtering med stødfri løft og sænkning. Dette giver førerne bedre kontrol over lasten.
Den nye truck er udviklet med fokus på føreren. Betjeningselementer, styring, sæde og bundt kan justeres og tilpasses den enkelte fører. Styrefunktionen er blevet forbedret med forskellige styreprofiler for at optimere førerens arbejde. Hjulene står altid ligeud, når trucken er blevet standset, hvilket gør det lettere at starte igen.
Optimeret truckydelse (OTP) er standard på maskinerne i serien og giver bedre ”reach-styring” og styring i sving – med øget sikkerhed. Den nye BT Reflex kan udstyres med en gaffelposition-laser, som gør det lettere at placere gaflerne foran pallen, og som reducerer beskadigelse af varer og inventar.
Fås med litium-ion batterier
”Vores nye reachtruck kan optimeres yderligere i forhold til kundernes særlige krav. Til intensive opgaver kan vi eksempelvis, som på de tidligere modeller, levere litium-ion batterier med bedre energiudnyttelse og højere brugervenlighed,” siger Martin Mimer, Product Management Warehouse Trucks hos Toyota Material Handling Europe.
Til brug i frysehuse kan BT Reflex udstyres med en helt lukket kabine, der giver højere komfort og sikkerhed. De nye truck kan også forbindes med Toyotas I-Site teknologi. Det gør dem til intelligente trucks, der gør det muligt for kunderne at overvåge truckens og førerens ydelse samt at forbedre sikkerheden.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk